- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Fjerde Bind /
33

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Prøver afSnorro og Saxo
33
dermed at ligne ; thi det er kun mig, de have sveget. Vist nok
skikker ogsaa dette sig kun slet for Mænd med Ære i Livet;
men ikke desmindre maae jeg finde det sømmeligt at fare lidt
læmpeligere med dem nu, da de kun have forbrudt sig mod
mig, end før, da de vilde stimes med Gud. Det er da min Villie,
at I fare fredelig frem og intet Hærværk øve; thi jeg vil først
tales ved med Bønderne, og kunde vi komme til Forlig, da saae
jeg det helst; men vil de endelig slaaes, da skeer jo Eet af To,
enten falde vi i Slaget, og da er det klogest ei at fare heden med
Rov, eller vi seire, og da ere vi de Mænds Arvinger, som stride
imod os ; thi hvad enten de saa falde eller flye, have de al deres
Odel og Eie forbrudt. See, da er det godt at gaae ind til pæne
Huse og til fuld Besætning, da Ingen derimod har Nytte af,
hvad Ilden nyder, og der er ingen Velsignelse ved Rov, det me
ste gaaer til Spilde. Nu vil vi brede os i Bøigden; hver haand
fast Karl, vi finde, tåge vi med os, og Folk skal have Lov til at
tåge Slagtenød og anden Kost til Nødtørft; men de maae ellers
ingen Skade gjøre; dog har jeg Intet der imod, at man slaaer
Bondespeiderne ihjel, naar man kan træffe dem. Dag med sin
Trop skal gaae norden om igjennem Dalen, mens jeg følger
Landeveien; men i Aften skal vi mødes og have Natteleie
sammen.
Derpaa brød Kongen op og drog ind ad Dalen til den ganske
Dag. Om Aftenen samledes Hæren og laae om Natten i Skjolde
lye under aaben Himmel, men saa snart det blev Dag, stod
Kongen op og drog videre med Folket gjennem Dalen. Paa
denne Dagreise strømmede der Bønder til Kongen i Hobetal;
de Fleste af dem stødte og til hans Fylking, og de sagde alle
med een Mund, at Herserne havde sanket en urimelig Hob Folk
og agtede at slaaes med Kongen. Da tog Kongen Sølv op, mange
Mark paa Slump, og gav en Bonde dem til troer Hænde med
de (3rd: gjem du den Skilling, Bonde, og skift den saa ud til
Kirker og Præster og Almisselemmer, alt som en Gave for de
Mænds Sjæle, som stride imod os og falde i Slaget! Men, Konge!
sagde Bonden, vil I da flye mig Penge desuden til Sjælegave for
eders egne Mænd? Nei, svarede Kongen, disse Penge giver jeg
for de Mænds Sjæle, som ere paa Bøndernes Side i Slaget og
falde for vore Vaaben ; men selv staae vi Last og Brast med
alle de Mænd, som os følge og falde i Slaget, og deres Sjæl er
vel forvaret.
Nu maae vi gaae lidt tilbage og høre et par mærkelige Sagn.
Dengang Kong Olav fylkede sin Hær, da beskikkede han hun-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:29:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/4/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free