- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Fjerde Bind /
44

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Prøver af Snorro og Saxo
44
vi komme til Kort, med mindre vi selv, som er Ophavsmænd
til det Hele, har Mod i Bringen og kan sætte Ild i Folket, saa
de styrte samdrægtelig frem. Kan det ikke skee, da gjør vi
bedst i intet Slag at vove, og vel kan jeg ikke vide, om det just
skulde være saa sikkert at stole paa Kong Olavs Miskundhed,
eftersom vi syndes, han var haard at bede, da vi havde mindre
forbrudt end nu i hans Øjne; men det veed jeg nok, at eftersom
han skatter Folk i sit Følge, blev der vel Raad for mig, hvis jeg
bad om Naade. Vil I nu derimod som jeg, da skal du, Svoger
Thore, og du, Harek, gaae ind og staae ved Hovedbanneret,
som vi vil alle være lige gode om at reise og følge. Lad os saa
med Raskhed og Djærvhed sætte i Værk, hvad vi toge os for,
og føre Bønderne saaledes an, at de ingen Banghed mærke os
af; thi da først faaer Almuen Mod i Brystet, naar vi gaae og
fylke med glade Ansigter og muntre dem op. Der nu Kalv havde
talt og sagt sin Mening, da gave de alle hans Ord Magt og sag
de, at Kalv skulde raade for det Hele, de vilde alle kjende ham
for Høvedsmand og tåge Stade, hvorsomhelst han fandt for godt
at tilsige.
Saa reisde da Kalv Arnesen Banneret og forordnede til dets
Vagt sine egne Huuskarle og Harek af Thjotøe med samt hans
Tjenerskab; Thore Hund med sine Karle stod i Spidsen foran
Banneret og havde hos sig paa begge Sider et udsøgt Mandskab
af djærve og velberustede Svende. Hovedfylkingen, bestaaende
af Thrønder og Haleier, var baade bred og dyb og havde igjen
tvende Fløie, hvoraf Ryger og Hørder, Fjordinger ogSogneboer
udgjorde det venstre og havde deres eget Banner.
Nu var der ogsaa iblandt andre en Mand ved Navn Thorstein
Knarrasmed eller Skibbygger, en stor og stærk Karl, en dygtig
Kjøbmand og Tømmermand, men tillige en stor Slagsbroder og
en slem Manddraber; og han var vred paa Kong Olav, fordi
han havde taget et stort, nyt Kjøbmandsskib fra ham, som han
selv havde bygget; men det havde Kongen gjort, fordi Thorstein
havde ført sig ilde op og var forfalden i Mandebod. Nu var da
denne Thorstein med i Bondehæren, og han søgde did foran
Banneret, hvor Thore Hund havde sit Stade, og sagde: her er
minPlads i Dag, Thore, ved Siden afjer; for det har jegbetænkt,
at kan vi mødes, jeg og Kong Olav, og jeg kan komme ham saa
nær, da vil jeg være den Første til at bære Vaaben paa ham ; saa
skal han faae det betalt, at han tog mit Skib, den Røver, det var
netop et Skib, trods noget, at sige til Kjøbmandsbrug. Thore lod
sine Mænd give ham Plads, og saa fulgdes han med dem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:29:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/4/0048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free