Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Danmarks Krønike
Kiødet var en vindtør Skank,
Skoften haard at tygge,
Hjalp os dog for den Skavank,
Som os vilde trykke;
Den vi drev, som os drev før:
Sulten jog vi flux paa Dør !
Aldrig Nogen der paaanked,
Han ei fik sin varme Mad,
Hver fik Sit, af hvad der vanked,
Alle aad af samme Fad;
Da ved store Herrers Borde
Ingen Stads med Steg man gjorde!
Smaafolk vilde aldrig smage
Udenlandsk og fremmed Mad,
Selv de Store Steg og Kage
Kun til Høitid æde gad ;
Kongen sagde: spinke, spare,
Det giør godt, kan længe vare !
Honning-Smag han hued ikke,
Den var ham for æm og sød,
Som i Æde, saa i Drikke
(01 han satte over Mjød);
Halvraat Kiød han sig lod smage,
Men lod haant om Steg og Kage !
Krukker, Dunker, Øre-Baller,
Pynteligt Tallerken-Stads,
Snirkeltøi og Musling-Skaller
Ei man saae, men, uden Fjas,
Skiænkeren sit Embed gjorde,
Gik med Bægeret for Borde !
Ingen pæn Tallerken-Slikker
Røgled Retter høit paa Fad,
Saa som nu, da dybt man stikker
Kun i Skamløshed og Mad,
Nu, da man, med Mod i Kammen,
Hovedet har bidt af Skammen !
Grundtvigs udv, Skrifter. IV. 10(- 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
