Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af Norges Konge-Krønike
151
Røgnvalds Møre-Jarl, og med Regner Lodbrok; at Snorros Far
moder: Vigdis Svertings-Daatter, nedstammede fra Helge hin
Magre, er der ingen Grund til at tvivle om, og er end Helges
Slægtskab med Danner-Kongerne: Frode og Ingild, temmelig
usikkert, saa er hans Herkomst fra Gothland, hvor hans Fader
Eivind Østmand kom fra, desmere upaatvivlelig; og endelig
tør vi ei nægte, at Snorro var i Slægt baade med Sæmund og
Are Frode; thi det Sidste er klart nok, og det Første omtales i
Landnams-Bogen som en vitterlig Sag.
Fæste vi nu nogen Troe til det gamle Ordsprog, at man slæg
ter gjerne paa, hvad man er kommet af, et Ord, som, ret for
staaet, kan aldrig slaae Feil, da det kun er en Anvendelse af
den utvivlsomme Grund-Sætning om Ligheden mellem Aarsag
og Virkning, da kan vi forstaae, at, var Snorro et opvakt Ho
ved, da maatte han og slægte store Folk paa, og være særdeles
skikket til med passende Farver at afskildre de Høvdingers
Levnet og Idræt, som havde brugt det Danske Tungemaal,
og besiddet Ære og Magt og Værdighed trindt i de Nordiske
Lande.
Hvad vi nu skulde see, var den Vei, paa hvilken Islands
Dressel, samt Værktøiet og Øvelsen til deraf at danne det gyldne
og klare, kongelige Mon, som man kan kalde, hvad man vil,
kom i Snorros Haand, eller med andre Ord : hvorledes det her
lige, mageløse Værk i Norges Historie, hvortil han kjendtes
dygtig, udvortes kom i Stand; og, skjøndt vi ei formaae, saa at
sige, paa Rune-Lagets og det videnskabelige Samfunds histori
ske Kaart, tydelig at betegne denne gamle Konge-Veis Løb, saa
have dog Bølgerne levnet os saamange dybe Hjul-Spor og Fod-
Spor i Sandet, at vi kan aldrig tåge Feil ad Veien, naar vi, med
spændt Opmærksomhed, kun følge dem.
Uden saaledes her at ville afgjøre det dunkle Spørgsmaal:
enten blot enkelte Christne nedsatte sig paa Island tilligemed
de hedenske Normænd, eller om tillige Nogle, som deres For
mænd, bleve boende iblandt dem, og uden at kunne her, hvad
ellers nok var Umagen værdt, gjennemgaae de vedkommende
Old-Sagn, vove vi vist ikke Noget ved den Forudsætning, at,
lige fra Harald Haarfagers Dage af, har der paa Island været
enkelte Slægter, hos hvilke der fandtes Levninger af Christen
doms-Troe og Kundskab, skjøndt blandede med, og hardtad
ganske overvældede af, Overtroe og Eventyr. Hvormegen Ind
flydelse dette kan have havt paa de Hedning-Kvad og Sagn,
der giennem Islændernes Haand ere komne til os, vil der Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
