Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Prøve af Oversættelsen.
Om Hakons Død og Eftermæle.
Kong Håkon gik nu om Bord paa sin Snekke, og lod sit Saar
forbinde, men Blodet vilde ikke stilles, og blev ved at løbe saa
voldsomt, at da det lakkede mod Aften, daanede Kongen. Det
var hans Agt, at seile op til Alrikstad, men han naaede ei læn
ger end til Hakons - H e 1 1 e, thi da han kom der uden for, saae
Folk, at Døden spillede ham paa Læberne og satte ham i Land.
Da lod han sine Venner kalde og sagde dem sin sidste Villie
om Riget, og det var den, at da han ingen Sønner havde, skulde
der gaae Bud til Eriks Sønner med den Hilsen, at han overlod
dem Norges Throne, og lagde kun den Bøn ved Siden, at hans
Slægt og Venner maatte have og beholde deres Yndest. Det
skee kun strax, sagde Håkon, thi om og et længere Liv mig be
skiæres, da bliver jeg dog ikke her, men reiser hen til Christen-
Folk at giøre Bod for det, hvormed jeg har fortørnet Gud. Men
skal jeg døe i dette Land, saa stæd mig og kun her til Jorde,
som I synes bedst!
Saa døde da Kong Håkon, et Øieblik efter, paa den samme
Helle-Broe, hvor han var født til Verden, og efterlod af Børn
kun en eneste Daatter, som hedd Thora; men derfor flød der
ei desfærre Taarer paa hans Grav, thi hele Folket sørgede, og
som med een Mund sagde Venner og Fiender det høit, at saa
livsalig en Konge fik Norge aldrig meer!
Nu førde Kong Hakons Venner hans Liig op til Seim i Nord-
Hordlehn, hvor de lode opkaste en mægtig Høi, og begrov ham
der i sine bedste Klæder og sin fulde Rustning, men ei med an
dre Klenodier. Der blev da ogsaa talt over Graven efter hedensk
Viis, saa man ønskede Kong Håkon Lykke paa Reisen til Val
hal, ja, Eivind Skalda-Spilder gjorde endogsaa en Vise om hans
Fald, som kaldes Hakonar-Mal eller Hakons Efter-Mæle, hvori
der sjunges om, hvor velkommen han var de hedenske Guder.
Visen lyder nemlig saa:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
