Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Saxo og Snorro
195
dertil, saa Lidet og saa Meget, som jeg med ivrig Anstrængelse
mægtede, har jeg nu gjort, og kun øiebliklig skal det foruro
lige mig, om det maatte synes forgiæves; thi jeg gjorde dog
min Skyldighed, og jeg veed, hver tyer paa, hvad han er kom
men af, saa, har jeg Frænder, faaer jeg Bistand, har jeg Ingen,
lad da kun Tiden vise, om det er saa stor en Ære, ei at have
fælles Fædre med mig! Rolig sætter jeg mig hen, med Danner-
Kongens Understøttelse, at samle og forbinde det Mærkværdige,
Man veed om Danmark, efter Saxos Dage, og mit inderlige
ØnSke er, at samme Aand, som oplivede og besjælede mig, da
jeg fordanskede de gamle Krøniker, maa hvile over mig, medens
jeg prøver paa, hvad sagtens ei er let, da det er ei engang for
søgt af Nogen, at fortælle levende og folkeligt, hvad hele Folket
burde vide at fortælle deres Børn om vore nærmere Fædre. Det
er mit inderlige Ønske, og Begyndelsen indskyder mig det
Haab, at det skal lykkes : at det skal lykkes mig, her som hist,
naar det Største griber mig, da at dæmpe Begeistringen, og lade
den, dæmpet, udbrede sig over det Hele; at opløse det Sprog,
hvori jeg taler helst om de forrige Dage, og skjule dets Kierne i
de enfoldigste Ord, som Umyndige fatte. Det, føler jeg, det,
kan jeg forstaae, er Folke-Livets Tarv, og, om da al Verden
vilde spotte dermed, saa maatte jeg dog giøre det, giøre det, som
Dannemand, med Glæde, om end den Pusling, der leger paa
mit Gulv, skulde være, som Gud forbyde, det eneste Barn, jeg
tjende. Sikkerlig vil Efterslægten, med anderledes Ret end de,
der nu forarges ved Krønike-Stilen, finde, den er alt for lidet
Dansk ; men den vil ogsaa bedre vide, hvad der hører til at op
live døende Tungemaal, og glæde sig ved, at Krøniken dog, nu
som før, er Dansk i Aand og Sandhed !
N. F. S. Grundtvig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
