Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
NÆRINGS-SORGEN.
Kort efter Moderens Død naaede Grundtvig omsider, hvad han i
mange Aar havde attraaet: at blive Præst i Hovedstaden. Den
6. November 1822 blev han efter Ansøgning kaldet til at være
residerende Kapellan ved Vor Frelsers Kirke paa Christianshavn.
Han vandt straks stor Tilslutning som Prædikant. Men det vårede
ikke længe, inden Tidens Aandløshed og hans egen Sjælemathed
gjorde ham mismodig.
I denne Sindstilstand skrev han nedenstaaende Digt, som han lod
indrykke i Nyeste SkilderieafKjøbenhavn, den 2. August
1823. Det blev optrykt, under Navn af Nattergalen, i Nordi
ske Smaadigte (1838) Side 285—87. Se Poet. Skr. V. Nr. 34, og
Holger Begtrup : N. F. S. Grundtvigs Kirkelige Syn (1901) Side 32—34.
Næring s-Sorgen.
Der bygger en Fugl i Dane-Vang,
Den haver ei pralende Fjere;
Men smeltende sød er Fuglens Sang,
Og det er for Hjertet langt mere;
Thi sukker hvert Hjerte paa Bøgenes Øe :
Lad Fuglen ei døe!
Den sidder som helst paa Bøg og Eli,
Hvor Kvisten sig bøier mod Jorden;
Der sjunger den sødt i Gry og Kveld,
Mens Natten er Skumring i Norden ;
Thi sukker hvert Hjerte paa Bøgenes Øe
Lad Fuglen ei døe !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
