Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Steffens
219
ning, men ved at tåge Alt eenfoldelig, som Luther og de Gamle:
det er unægtelig et Vidnesbyrd om Evangeliets Kraft, som det
vist nok ikke behøver, men som dog alle Christne maa glædes
ved, og som burde vække Mange til alvorlig Eftertanke. At vor
Tid er mageløs ligegyldig ved det største af alle Spørgsmaal, ved
Spørgsmaalet om Sandhed til Salighed, det er øiensynligt ; men
skulde selv saadanne Exempler ei vække andet end kaad Spot og
latterlig fornemme Skulder-Træk, da maalte man for Alvor troe,
at den nærværende Slægt i det Hele slet ingen Følelse havde af
aandelig Natur; thi hvem der blot halvveis troer, at det i ham,
der veed af sig selv at sige, ei kan opløses, men maa i Evighe
den høste, som det i Tiden saaede, hvem der ogsaa kun halv
veis troer det, og har beroliget sig over sin øvrige Vantro med den
Tanke, at i saa oplyste Tider kan kun Tosser og Børn have
Fædrenes Tro, han maa dog nødvendig føle sig rystet, ved at
see, han tænkde feil, ved at see en af Tidsalderens høiest Bega
vede vende tilbage til Fædrenes Tro, og bekiende det høit, uden
at ændse Alt, hvad han derved taber i Verdens Øine, et Tab,
som dog vist Intet uden Sjæle-Fred og et levende Saligheds-
Haab kan for ham erstatte. Rystet i sit Inderste, maa en Saa
dan drives til alvorlig at undersøge, paa hvilke Grunde hans
Saligheds Haab og hans Ringeagt for gammeldags Christendom
hviler, og naar Mennesket først kommer dertil, at han alvorlig
spørger om Sandhed til Salighed, da viser Kirkens Historie os,
at Erfaring stadfester Stifterens Ord : hvo som er af Sandhed,
hører min Røst. Hvo som derimod, naar han seer en stor Aand
bøie sig for Christi Aand i Bibel-Ordet, beroliger sig med den
Tanke: dersom jeg har Ret i min Vantro, maa han være for
rykt eller gaae i Barndom, altså a er han forrykt eller gaaer i
Barndom, han maa i det Mindste ikke snakke med om, hvad
der fornuftigt, hvad der er Lys eller Mørke i aandelig Forstand,
thi enten veed han det slet ikke, eller han skyer Lyset, som jo
maatte vise ham, det skulde først afgjøres, om han har Ret i
sin Vantro, før han, uden Daarskab, kan slutte, at den modsatte
Tro er uforsvarlig. Overalt synes det dog virkelig at grændse
nær til Galskab, naar man paastaaer, det er Aands-Svaghed eller
Forrykthed at antage en Tro, der ei blot til alle Tider har talt
store Hoveder og høist besindige Mænd blandt sine Bekiendere,
men som øiensynlig har bragt Videnskabelighed og Forstands-
Udvikling til den Høide, de i Christenheden have naaet. Vil
man giælde for oplyst og fornuftig, skulde man dog i det
Mindste vogte sig for at tale saa forvirret, og slutte saa hals
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
