Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nyaars-Morgen
272
IV 1
77. Nu kom der en Due,
Med Danne-Brogs Tegn,
I bølgende Bue,
Fra Lys-Havets Egn,
Ei legde forinden
Lys-Englene smaa,
Men strømmed paa Kinden,
Som Bølger mon gaae,
Det varslede Mørke,
Thi Lys uden Størke,
Det skaber en Tus-Mørke-Stund ;
78. Med Godset du rutter,
Og ødsler i Løn,
Godt nok med den Luther,
Ret smukt af hans Søn,
Men min er Omsorgen,
Mig selv er jeg næst,
Jeg ogsaa i Morgen
Vil byde til Gjæst,
Din Gjæld jeg dig skjænker,
Men bie, til jeg bænker,
Og skjænker dig huld i min Hald !
1 Ophør af Grundtvigs Pr æstegerning: Han faar Besøg af en Himmel-
due (o: en aandelig Indskydelse), hvis Budskab vækker Sorg (77). Den byder ham
nemlig standse sit kristelige Vidnesbyrd (78) og søge sit Ophold som nordisk Skri-
bent (79), mens han bier paa Aandens Time (80). Da Duen vil forlade ham, griber
han om dens Vinge (81) og siger, at Gud ikke kan ville binde hans Mund (82); han
har vel fejlet, men han trøster sig dog til Pagten med Gud (83). Saaledes har Lu-
ther lært ham at kæmpe i Bønnen (84). Ingen mægter at gennemvaage den aande-
lige Nat (85), naar han ikke maa have Tilhold i Herrens Hus (86). Dér alene føler
han sig glad (87), og heller sidder han paa Templets Tærskel end paa Højsædet i
Verdens Palads (88). Gud nænner ikke at udjage sin Tjener, der kun attraar at
berede ham Lovsang (89). Han veed, hvorledes han spottes i Verden for Ordets
Skyld (90). Han har kun spaaet sine nordiske Frænder Held (91), naar de vilde
bygge deres Liv paa Kristus (92). Hans Haab for Folket er bygget paa et Bibelord
(93), der lyste som en Stjerne over Norden. Skal han nu miste sin Livsgerning og
sit Haab, saa vilde han heller ønske sig død (94). Duen svarer, at han kan faa Lov
at blive i Kirken, naar han vil indestaa for Brødrenes Liv. Men bedre er det at gaa
ud og tie for Gud (95). Han skal da faa Lov at beholde en af dens Vingefjer til
Pen (96) og skal finde Trøst i, hvad han skriver med den (97). Dermed forlader
Duen ham, mens Vinternatten ruger over Jorden (98).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
