Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nyaars-Morgen
289
133. Ei Skygger sig hæved
Paa Høien i Lund,
Kjærminder kun bæved
Som Bølger i Sund,
Skjøndt mange i Følge,
Man een dog kun saae,
En tonende Bølge,
Kjærmindelig blaa,
Et underfuldt Øie,
Af Dugg fra det Høie,
En Sol-Favn, et levende Speil!
134. Forbauset, halv bange,
Jeg Grund-Muren saae
Sig røre i Vange,
Som Bølger mon gaae;
Som Bakker i Belte,
Naar Vaar kommer brat,
Den maatte hensmelte,
Af Jetten forladt,
Der mægter at dølge
Den rullende Bølge,
Som Steen i sin iskolde Favn !
135. Den Jette, man kalder
Ham Hræsvælg i Nord,
Fuldgammel af Alder,
Som Mørkheden stor,
Hvis Skygge sig breder
Til Niffelhjems Tag,
Hvis Aande sig spreder
Som Pile i Slag,
Den Store, den Stærke,
Med Soel-Brændemærke,
Til Pol maatte flygte paa Stand!
136. Op vaagned paa Fjelde
Nu Kulbrynde-Skjald,
Og brat da med Vælde
Det runged i Hald :
Hør Hanen, hvor Vinger
Han rysted, og goel !
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
