Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Valdemar og hans Mænd
355
Vel tør jeg ei, som du, saa kiæk
Slaae tyende Fluer med eet Smæk:
Vandalens Epos og, trods Volden,
Historien saa heel og holden,
Thi i dens virkelige Gang
Er lidt Poetisk dog oprundet,
Hvis en Poet er i den fundet,
Og, udenfor den, selv med Briller,
Man neppe Konst fra Dunst adskiller ;
Men, det er ægte Tegn paa Heden,
At glemme Tingen over Vreden,
Og jeg, skiøndt mere tør og kold,
Og hangere for Sagas Vold,
Ei laster, at i Ild man render
Af Varme for den rene Smag,
Skiøndt man naturligviis sig brænder,
Og falder for den gode Sag !
Vandalen det undskylder ikke,
Thi det er sandt til Punkt og Prikke,
At naar Historien faaer Lov at male
Saa ganske paa sin egen Haand,
Da brister alle Konstens Ba and
For slige Helte splittergale,
Der frækt sig fra Fru Hel løsrive,
Og komme anden Gang til Live !
Saalænge her man, for en Tid,
Er, saa at sige, Individ,
Naturligviis endog en Nar
Beholder man den Form, han har ;
Men om man siden fik den Nykke,
At ville være meer end Skygge,
Og giennembryde Helhjems Mur,
Det var en rædsom Una tur!
Og naar da en historisk Digter
Saa reent forsømmer sine Pligter,
At ei til Morskab han fra Hel
Ved Næsen trækker hid tilbage
En Skygge af de gamle Dage,
Men slaaer for Alvor os ihjel,
I det han aandelig besætter
Vor Tid med hedenfarne Jetter ;
Lad være det, er Poesie,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
