Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kong Valdemar og hans Mænd
Som Lykken os har føiet,
Vor Lodd vi nyde maae !
En holder mest ad Livet,
En Anden helst vil døe,
Hver seile, kan han driv’et,
I Fred sin egen Søe!
Saa har nu min jeg seilet,
Og priser Lykkens Spil,
Da ei jeg har forfeilet
Den Havn, jeg styred til;
Gid eders høie Stavne
Maae gaae for fulde Seil,
Og snart i Bugten havne,
Hvor ei man synger feil,
Hvor Stoffet, rigtig bundet,
Sig barer for at lee,
Hvor Alting er afrundet
Til Speil for een Idee !
Ja, noget Sligt han sikkert har paa Munden,
Thi han er huul i Grunden,
Alt som den falske Sølver-Klang
I hans Sirene-Sang!
Vi kan jo sagtens med det Onde
Betale ham for Sligt,
Og klart bevise, ingen Bonde
Forstaaer et episk Digt,
Saa naar hans Epos huger Bønder,
Er han en episk Flynder ;
Men sikkert svarer han: slet udl
Sluk * kun den hele Titel ud,
Saa der ei bliver meer igien
End blot: Kong Volmær og hans Mænd!
Indtil, gid silde, selv blandt Daner,
Man giftes godt kun i Romaner,
Man taaler vel, for Tingens Skyld,
Et Navn som Krønike-Idyl;
Men kald mit Rim kun, hvad I vil:
En Lange-Leg, et Lire-Spil,
Ja, vil saa grumt I Konsten hævne :
Et Noget, ingen Lærd kan nævne!
1 Maaske Trykfejl for: Slet.
362
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
