Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om gudelige Forsamlinger
mærkelse har og kan derfor bruges i høist forskjellig Betydning.
Herved er nu, fornuftigviis, ikke andet at gjøre, end enten at om
bytte dette Ord i Loven med et Andet, der, ligesom Mord og Ty
verie, har en bestemt og fast Bemærkelse, eller ogsaa undersøge,
hvad man forstod ved Ordet, da man satte det i Loven, og hvad
der maa forstaaes ved det, naar det skal være Navnet paa en
borgerlig Brøde. Undersøge vi nu, paa den historiske Vei, hvad
man i Christenheden har kaldt Fanatisme, da finde vi, at
man først med dette Ord (laant af fanum o : et Afguds-Tempel)
betegnede den hedenske Præste-Pøbels Raserie, som, med Ild
og Sværd, vilde udrydde de Christne, fordi Christendommens
Udbredelse gjorde Templerne tomme og Offerne smaa. Siden
kaldte man ogsaa M ah o me ds Lære fanatisk, fordi den vilde
udbredes ved Sværdet, og, i Reformations-Tiden, kaldte man
dem fanatiske, som, tvertimod Skriften, tilsidesatte Ærbødig
heden for den verdslige Øvrighed, og vilde, under Foregivende
af guddommelig Indskydelse, have Ret til at vende op og ned
paa det borgerlige Forhold efter eget Tykke. I den sidste Be
mærkelse var det naturligviis, Ordet fik juridisk Vigtighed,
og det er da et overflødigt Spørgsmaal, om Staten skal taale
Fanatisme ; thi det er aabenbart, at Staten ikke kan taale, hvad
Loven kalder Fanatisme, da det er Ondskab eller Galskab,
som, under Skin af Hellighed, prædiker Oprør, og Fanatisme i
Loven betyder da ingen vis gudelig Retning, som Staten anseer
for strafværdig, men enhver, mod den borgerlige Orden stridig
Udsvævelse, enhver urolig politisk Retning af dét religjøse
Element.
Derimod blev det, under og efter den pietistiske Gjæring, i
forrige Aarhundrede, mere og mere almindeligt, at kalde enhver
Udsvævelse af det religjøse Element, som yttrede sig med nogen
mærkelig Kraft, Fanatisme, saa ßetydningen heraf blev: vildt,
haardnakket Sværmerie, hvad enten saa Retningen var poli
tisk eller ikke, ja, uden mindste Spørgsmaal om, enten den
borgerlige Orden derved truedes eller befæstedes. I en Tid, der
var nogenlunde enig med sig selv om religjøs Ædruelighed,
vilde det vel ikke gjort synderlig Forskjel, skjøndt det altid er
en farlig Sag at udvide juridiske Udtryk i det Übestemte; men
i en saadan Tid, som den vi oplevede, maatte det have de sørge
ligste Følger, naar Lov-Fortolkerne vilde under Fanatisme for
staae Alt, hvad det herskende Parti i Literaturen faldt paa at
kalde saa, eller stemple med Navn af vildt, haardnakket, farligt
Sværmerie ; thi derved stod Staten Fare for, at laane sin Arm
374
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
