Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
395
KIRKENS GIENM.ELE
Faa Uger efter, at Grundtvig var bleven klar over, at den aposto
liske Trosbekendelse ved Daaben maa være Prøvestenen for den
sande Kristendom, fik han Lejlighed til at gøre dette gældende i sit
navnkundige Stridsskrift imod Professor H. N. Cl ausen. Han
kaldte det Kirkens Gienmæle, fordi han fandt den historiske
kristne Kirke angrebet i Clausens store Bog: Katholicismensog
Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus, og
fordi han nu følte sig tryg paa, at han talte i den kristne Kirkes
Navn, naar han helt igennem byggede sit » Gienmæle* paa Kirkens
egen Bekendelse.
Professor H. N. Glausen henviste til det ny Testamente som den
eneste paalidelige Sandhedskilde og betegnede det som en romersk
katholsk Vildfarelse at tåge den senere Kirkes Vidnesbyrd som rette
Borgen for, hvad der er ægte Kristendom. Men samtidig udtalte han
tydelig, at den rette Fortolkning af det ny Testamente afhang af den
theologiske Videnskab, og viste i Gerning, at dennes Kritik kunde
undergrave, hvad enfoldige Kristne var vante til at regne for Sand
hed til Salighed.
I Grundtvigs Øine blev han derfor en Hovedmand blandt dem,
der ved Skriftklogskab vilde herske over Menigheden og bruge sit
Herredømme til at fraliste den sin hellige Arvelod. Og da han tilmed
som en begavet Præstelærer maatte faa stor Indflydelse paa den unge
Slægt af Præster, fandt Grundtvig sig drevet til straks at imødegaa
hans vrange Lærdomme paa den kraftigste Maade.
Kirkens Gienmæle er skrevet i Løbet af to eller tre Døgn og
bærer kendeligt Præg af at være kommet varm, men ogsaa helstøbt
ud af Essen.
De nærmere Omstændigheder ved Skriftets Fremkomst er oplyst
af C. J. Brandt i Dansk Kirketidende 1877 Nr. 44—45. Jfr.
Holger Begtrup: Grundtvigs kirkelige Syn, Side 209—235.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
