- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Fjerde Bind /
418

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kirkens Gienmæle
418
ning, som selv den guddommelige, alvidende og almægtige,
Fornuft kun kan forklare, aldrig kuldkaste, og ei, uden Selv-
Modsigelse, bestride! Med det Ny Testamente vil man dog
vel ikke heller bestride, hvad Det i alle Maader forudsætter,
baade hviler og bygger paa, da det unægtelig blot er den Chri
stelige Kirkes Vidnesbyrd, som giør den Bog til Kirkens Lys,
og da Skriften udtrykkelig er stilet til den allerede troende
og døbte Menighed, og vil ikke lære den noget Nyt, men kun
bestyrke og stadfæste den i sin christelige Tro, der, som be
kiendt, forudsættes !
Sandelig, det er paa den høie Tid, at vi alle, saamange som
end i Aand og i Sandhed vil være Ch rist ne, forene os om ene
at bygge paa den Klippe, der giennem Tidens Løb har trodset
de flyvende Storme og brusende Bølger, indskrænke os, som
Troes-Samfund : som Kirke, til Krybben i Bethlehem, som
Historien lærer, lader sig seierrig forsvare mod al Verdens og
Helvedes Magt, at vi, saa at sige, trække os tilbage til C hor et,
række hinanden, og alle de i Herren hensovne Christne, Haand
over Da ab en, og Mund for Alteret, i det ene Brød og den ene
Kalk, lade, som Brødre, al Kiv om det Tvivlsomme fare, og, ere
vi stærke, da ei misbruge vor Magt til at bebyrde de Afmægtige,
men til at bære deres Skrøbeligheder ! Ja, Christne! hvor I
bygge, det er Tid, at vi igien forenes om detChristelige, som
Læg og Lærd, og som de i Tanke-Gang forskielligste christe
lige Lærere, som en Justinus Martyr og Irenæus, Ans
gar og Luther, Reinhard og Balle havde tilfælles, og som
da unægtelig er det Grund-Christelige, forene os derom,
taale hos hverandre al dermed forenelig theologisk Forskiel
lighed, men vige da ei heller et Haarsbred enten for aabenbare
Fiender eller falske Venner, skille os høitidelig fra dem, som,
ved at vrage Kirkens oprindelige Bekiendelse og guddommelige
Naade-Midler, selv have skildt sig fra os, og som kun vil be
holde det Christne Navn, for under Venskabets Maske at for
føre Menigheden, og for at tilsnige sig Glandsen af det Kirkens
store Vidnesbyrd, de ei vil troe! Saa gjorde, som Historien
unægtelig vidner, de ældste Christne, saalænge Forfølgelsen
rasede, og vi behøve kun at sætte os i deres Sted, hvortil vi ei
fattes Paamindelse, for at indsee, det bør den Christelige Kirke
til alle Tider giøre; thi det er ei Guld, hvad ei kan gaae igjen
nem Ilden, ingen Menighed kan kiende, samle og bekiende Alt
i Skriften, og Ingen af os kan døe iJesuChristi Navn paa
vor egen Skrift-Fortolkning, eller paa noget Menneskes Ord,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:29:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/4/0422.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free