Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om den sande Christendom
456
paa ham, skiøndt man ikke blot omtvivler, men benægter og
bestrider, hvad han fordrer af sine Discipler, at de
skal troe, og, under hans Venskabs og Salighedens Forliis,
standhaftig bekiende, ja, om det forlanges, med deres Blod
beseigle 1. Dog, vore Dages Theologer lade det sædvanlig ei
engang være nok, at anmasse sig Navn af de rette, fornuftige,
fordomsfrie, oplyste Christne, skiøndt de nægte Troens Ind
hold og saliggiørende Kraft, men paastaae, at netop fordi de
nægte og bestride dette, netop derfor er de rette Christne,
saa hvem der standhaftig vil bekiende og frimodig forsvare
Troen paa Jesum Ghristum, som den i Magt og Ære gud
dommelige Frelser, vi, aldeles løsrivende os fra Verden, maae
ovcrgive os til, om vi skal blive salige, at hvem der bekiender
og forsvarer det, er ingenlunde Christen, men en ligesaa uchri
ste lig, som ufornuftig og menneskefiendsk Fanatiker, og,
under saadanne Omstændigheder, seer man let, det kun er
Spørgsmaalet, hvem der skal giælde for U-Christne: de, der
troe og bekiende, hvad Jesus Christus vil have troet og
bekiendt i sin Menighed, eller de, der nægte, bestride og be
spotte det.
Naar Jesus af sine Troende kræver en saadan fuldstændig
Overgivelse og kiærlig Selv-Fornægtelse for hans Skyld, Selv-
Opoffrelse i hans Navn, da indseer man let, at efter hans Ord
skal han og hans Menighed betragtes som en aan de lig og
hjertelig Eenhed, saa enhver Christens Liv maa blive en
Forening og Sammensmeltning med Frelseren i Tro og Kiær
lighed, hvoraf da nødvendig følger en tilsvarende indbyrdes
Forening af de Troende, thi naar To er Eet med en Tredie, er
de og indbyrdes Eet, og hvad der giælder om To, giælder natur
ligviis om saa stort et Antal, man kan nævne, eller om den mest
utallige Mangfoldighed. Denne Slutning uddrog vore lutherske
Fædre ogsaa ganske rigtig, om de end maaskee ikke lagde fuldt
saa megen Vægt, som det sig burde, paa denne levende Eenhed
i Christo, der, efter hans Ord, er uadskillelig fra Deelagtigheden
i hans Selv-Opoffrelse, og den derved for hans Troende vundne
Synds-Forladelse og Salighed ; vore Dages Skriftkloge forkaste
derimod sædvanlig hvert Ord om denne aandelige Eenhed
med Frelseren i Tro og Kiærlighed, som en grov, sandse
lig, og i Grunden aldeles übibelsk Mysticisme, og hvorlidt
1 Eftersætningen mangler. I » anden Udgave< er den første Sætning i dette Punk-
tum ændret til: »Hvorledes skulde da nu deres Christendom osv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>