Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om den sande Christendom
464
Christendom; thi at undersøge, om et Noget, man veed
ikke hva d, er sandt, er unægtelig det Samme, som at under
søge, omaltUbekiendter sandt, og det er igien unægtelig et
Greb i Luften. Kun da, fordi man er vant til at høre Tre-
Enighedens Umuelighed omtale som en afgiort Sag, vil
jeg foreløbig anmærke, deels, at det ikke er om tre Kropp e,
men om aandelige Personer, vi tale, og deels, at kan Tre
umuelig have det guddommelige Væsen, da kan dog vel
endnu mindre utallige Millioner have det menneskelige Væsen
tilfælles, og at altsaa de, der sige, det er een og den samme Na
tur og Fornuft, der er i os alle, tale i det mindste tusinde Gange
ufornuftigere, end vi, som sige, at een og den samme Guddom
er sig selv vitterlig i Faderen, og Sønnen, og den Hellig-
Aand!
Har man nu i vore Dage hartad eenstemmig erklæret vore
Fædres Lære om Tre-Enigheden for aldeles uchristelig, utroelig
og fornuftstridig, da har man endnu strængere forkastet og
bittrere forhaanet deres Lære om Retfærdiggjørelsen af
Guds blotte uforskyldte Naade, ved Tro paa Jesum Chri
stum; thi denne Lære, med de dertil hørende Sætninger om
Menneskets naturlige Fordærvelse og Afmagt til det Gode,
denne Lære, sagde man, var ikke blot ufornuftig, men moralsk
fordærvelig, da den deels tjende de Lastefulde til Skalke-Skjul,
og deels betog Mennesket den til Forbedringen nødvendige
Tro paa egen Kraft og Styrke.
Det vedkommer os her hverken at undersøge, om den moral-
ske Forbedring virkelig laae vore Dages Moralister mere paa
Hjerte end Morten Luther, eller om nærværende Lærdom
virkelig fortjener de Bebreidelser og Forhaanelser, den har
maattet og maa endnu daglig taale ; thi her er Spørgsmaalet
blot: om Lærdommen, efter det Ny Testamente, er christelig,
og er den det, faaer Rationalisterne afgiøre med Ch ri st us,
om Hans Lærdom er moralsk fordærvelig eller ikke.
Nu behøves der vist nok kun et sundt Øie til at see, hvor al
deles enig Jesus Chris tus, efter Evangelierne, er med Mort en
Luther om, at det er Troen paa den Guds Eenbaarne, der ene
kan frelse Mennesket fra Fortabelse og giøre ham salig, samt
at selv de Omvendte og Troende, end sige da de Ugudelige og
Vantroe, kan af sig selv, uden Jesus, slet intet Godt giøre;
men da de Skriftkloge dog saa haardnakket paastaae, at de
have Christus paa deres Side, saa den lutherske Lære om Ret
færdiggjørelsen er i det Høieste paulinsk, men ingenlunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
