Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om den sande Christendom
494
hed, deres Fordoms-Frihed, deres Dyd og Oplysning,
thi slet Intet af alt dette lader sig egentlig redde, og om at redde
det Altsammen maa man nødvendig fortvivle; thi vil man und
skylde sig med Blindheden og forudfattede Meninger, hvor bliver
daOplysningenogFordoms-Friheden! og vil man retfærdiggjøre
Gjøgleriet med Egennytte, Menneske-Frygt og Verdens-Klog
skab, hvor bliver da Retfærdigheden, Sandheds-Kjærligheden,
og al den Hexemester-Dyd, hvormed man vilde forvandle den
uchristeligste Lære til ægte Christendom ! men bør det undre,
burde det fortørne Nogen, at vor Herres JesuChristi Ære, og
Hans Menigheds Gjenløsning af Mørkets Lænker og Vildfarel
sens Baand, er os, som grunde vort eget Saligheds Haab paa
Christi Lidelsers Samfund og Hans Opstandelses Kraft, langt
dyrebarere end alle d e Skriftkloges Ære og Velstand, som have
arbeidet paa at udrydde vor Herres Jesu Christi velbekjendte
Tro, saavel af Skriften, som af Verden! Kan man vel med mind
ste Billighed forlange meer af os, som jo overvældes med de,
aandelig talt, meest ærerørige Ukvems-Ord, i det man kal
der os Menneske-Hadere, Overtroens Tals-Mænd, og Mørkets
Apostle, hvad dog unægtelig er Navnene paa Beelzebubs
Huusfolk ; kan man med mindste Billighed forlange meer af os,
end at vi desuagtet bevare den Rolighed, Besindighed og Billig
hed, ei at gjengjælde Skjælds-Ord med Skjælds-Ord, men over
lade til Ham, som seer i Løndom, og randsager Hjertets skjulte
Ting, at bedømme, hvor megen Deel u vitterlig Brøde og
fremkoglet Taage havde i det uforsvarlige Spil, der dreves
med det Vigtigste, det Helligste i Livet, det Klareste i hele Men
neske-Slægtens Levnets-Løb ! Kan man endnu med Billighed
forlange meer af os, da er det dog visselig ikke, at vi skulde
kalde Lys, hvad der unægtelig er Mørke, Oplysning,
hvad der aabenbar er Formørkelse, Aabenhjertighed,
hvad der umiskjendelig erDølgsmaal, eller at vi skulde und
lade, som det sømmer sig Lysets og Sandhedens eedsvorne
Tjenere, at kalde alt Aandeligt med sit rette Navn, hvor ilde
det saa end i Verdens Øren maatte klinge ! Nei, det var aaben
bar at forlange Umueligheder : aandelige Umueligheder, for
hvilke vi sandelig, ei mindre end for de physiske, bør fritage
hinanden : Fiender saavelsom Venner, og det Alleryderste, man
da i denne Henseende kan fordre af os, er, at vi u dt r yk k e 1i g
skjelne mellem GudogSandhed, som aldrig kan have mind
ste Skyld i Vildfarelser, og os selv, der, naar vi ere komne til
Sandheds-Erkjendelse, aldrig maae glemme, at ogsaa vi foer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
