Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om den sande Christendom
506
naturlige Trang overstiger den naturlige Formue, der er et Mis-
Forhold, som umuelig kan være det oprindelige, nødvendig maa
være fremkommet ved Brøde, det er: ved Brudd paa den Na
turens Orden, som er den ligesaa algode, som alvise og almæg
tige Skabers Værk. Ligesaalidt derfor, som den absolut o : reent
Uskyldige kan føle noget Samvittigheds-Nag, nogen Fortry
delse eller Trang til Naade og Synds-Forladelse, ligesaalidt kan
nogen Skabning føle Trang til noget Høiere, end det oprindelig
laae i dens Natur, ligesaavel at naae, som at eftertragte, saa
Menneskets Fordærvelse spores ligesaa sikkert i Afmagten til at
hjelpe og trøste sig, som i Samvittighedens Røst om Uvenskab
mellem os og vor Skaber. Men er nu Mennesket fordærvet, er
han en Syn der, saa følger det af sig selv, at netop i det dunkle
Hjerte-Dyb er Synden mægtigst, da den der endogsaa er ukjen
delig ved Naturens Lys, og hvem kan da tvivle om, at selv de bed
ste Rørelser, som heraf opstige, ere blandede med Ureenhed, ere
besmittede, og kan derfor uden Vildfarelse umuelig følges blindt!
Hvad Under da, at alle de, som vel følde, de trængde til Naade,
Opreisning, Gjenfødelse, og Fornyelse til et evigt Livs Haab, ef
ter Hans Billede, som skabde os, som vel følde det, og søgde
Raad i de Christnes Aabenbaring, men som, uden at spørge om,
hvad der var den sande o : ægte Christendom, kun vilde følge
deres Hjertes Drift, og efter den indvortes Erfaring bedømme,
hvad der var ægte guddommeligt, hvad Under, at de foer vild,
at de dannede sig saadanne Forestillinger om Troen, Gjenfø
delsen, Fornyelsen, og i det Hele om Saliggjørelsens Orden,
som tækkedes dem bedst, og lod sig bedst forlige med de syn
dige Tilbøieligheder,af hvilke de beherskedes ! hvad Under,
at en Synder, ved blindt at følge sin dunkle Følelse, drømmer
sig, midt i Synden, reen og salig !
Disse sørgelige Følger har det altid havt, og maatte det have,
at betragte Christendommen som noget Übestemt, man først af
egen indvortes Erfaring kunde lære at kjende, og betænke vi
disse Ting, som de dog vel fortjene, lidt dybere, da opdage
vi, at de, der mene, deres Følelse kan afgjøre, hvad der er ægte
guddommelig Aabenbaring, i Grunden ligesaa vel nægte Men
neskets Trang til en Saadan, som de, der paastaae, at deres For
nuft og Erkjendelse er den guddommelige Sandheds Maale-Stok
og Prøve-Steen, saa Forskjellen er kun den, at hine uvilkaarlig
følge den falske Indbildning, som disse vedkjende sig i et tyde
ligt Begreb; thi har Mennesket Nok i sit eget indvortes Lys,
da kan man længe nok tvistes om, enten dette indvortes Lys
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
