Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om den sande Christendom
ler bestandig forvexlede eller samraenblandede ; thi hvad Sik
kerhed havde Lægmand enten for Bibelens Ægthed, eller Over
sættelsens Rigtighed, eller Ordenes Mening, udenPræsternes
Udsa gn , og hvilken Lægmand kunde heller saaledes samle og
fatte hele Bibelens Indhold, at han var istand til at bedømme,
hvorvidt den Lærdom, der kaldtes saa, var i alle Maader grund
bibelsk eller ikke! Langt nærmere kom vist nok Præsterne
Maalet, da de, ved at oplæres i Grund-Sprogene, i Historien, og
i det Hele til Videnskabelighed, muelig kunde blive istand til
at forvisse sig om Bibelens Udspring, Indhold og rette Fortolk
ning ; men ogsaa her var Oplysningen og Enigheden dog langt
mere tilsyneladende end virkelig ; thi deels var det dog kun en
liden Deel af Præsterne, der kom saavidt, at de kunde læse Bi
belen i Grund-Sprogene, med den Lethed og Indsigt, der unæg
telig udkræves for ret at forstaae, hvad man læser, og deels var
Enigheden for en stor Deel fremkonstlet ved symboliske Bøger
og et derefter læmpet dogmatisk System. I det allerbedste Til
fælde var altsaa de symboliske Bøger den fælles Kilde, hvoraf
man øste foreløbig Kundskab om sand Christendom og om Sa
lighedens Vei, og man maatte da enten paastaae, at disse Bø
gers Forfattere vare umiddelbar oplyste (inspirerede) af Gud,
i hvilket Tilfælde ikke Bibelen, men de symboliske Bøger blev
den egenlige Aabenbaring, eller man maatte tilstaae, at man
byggede sin Christendoms og Saligheds Kundskab paa et blot
menneskeligt Vidnesbyrd, nemlig paa hine Forfatteres Vid
nesbyrd om, hvad der var Guds Ord, og hvordan det skulde
forstaaes. Hvem seer ikke her Spiren til det nu herskende exe
getiske Anarchie, og sprænglærde Hierarchie, under hvilket en
hver Boglærd tiltager sig uindskrænket Frihed til at fortolke
Bibelen, som han lyster, og de Skrift-Kloge tilegne sig Ret til at
bestemme, hvad Lægmand skal troe, og hvad han skal forkaste!
Hvem indseer ikke, at det maatte komme dertil, saasnart enten
den verdslige Øvrighed tillod de Skrift-Kloge frit at yttre deres
Meninger, eller disse havde Mod og Kraft til at bryde et Tunge-
Baand, hvis Retmæssighed de ikke erkjendte! Da det nu paa
den anden Side er ligesaa naturligt, at Lægmand, opmuntret
lige siden Reformationen til kun at troe sine egne Øine, og i den
sidste Tid overtydet om, at han dog egenlig kun saae med Præ
sternes, at Lægmand ei mere vil troe blindt paa Præsternes Ud
sagn, og kan det umuelig i en Tid, da Præsterne aabenbar og
høirøstet modsige hinanden, saa synes det virkelig, som alt
Kirke-Samfund, i indvortes, aandelig Forstand, nu maatte op-
Grundtvigs udv. Skrifter. IV. _n_ 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
