Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
519
Om Ghristendommens Sandhed.
I hope you’ll not deny that whatever is, is. If you
don’t grant me that, I can go no further l.
Goldsmith.
Først 2 naar man veed, hvad der er Christendom: hvad der er
den christelige Troes Indhold, og hvortil denne Tro forpligter
os, først da kan man fornuftigviis tale om Troens Sandhed, og
veie Grundene for og imod Christendommens Tro-Værdighed,
saa Christne maae nødvendig kalde det etHelvedesPaafund
af Troens Fiender, at indbilde Menneskene, det var aldeles
mørkt, eller dog saare dunkelt, hvad man egentlig skulde troe
og gjøre, for at være en Christen; thi det maae baade Venner
og Fiender tilstaae, at er Christendommen Noget i sig selv, har
den noget Eiendommeligt, hvorved den væsenlig adskiller sig
saavel fra Menneskets naturlige Forestillinger om Guddommen
(Hedenskab i vidtløftig Forstand), som fra, hvad der ellers i
Verden har udgivet sig for overnaturlig Oplysning, da truedes
den unægtelig med snar Undergang, naar hardtad Ingen meer
vidste, hvori dens Eiendommelighed bestod. Vist nok kunde
enhver Christen med Rette sige: jeg veed i det Mindste, hvad
jeg selv troer, kan bevise, at denne min Tro er kjendelig og væ
senlig forskjellig fra enhver anden, og vidner, som ærlig Mand,
baade at den Tro har gjort mig lykkelig, og at den ikke er mit
eget Hjerne-Spind, men den over al Verden navnkundige christne
Tro; men naar nu Folk i Hundrede-Tal, og det Folk, der ansees
for lige saa ærlige, og maaskee for langt lærdere og klogere, op
staae, og raabe med forenet Stemme: hvad du troer, og om din
1 a: Jeg haaber, at du ikke vil nægte, at alt, hvad der er, det er. Hvis du ikke
indrømmer mig det, kan jeg ikke gaa videre. 2 Dette første Afsnit har i 2. li dg.
Overskriften: Menighedens Vidnesbyrd om Fælles-Troen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>