Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
522
jeg kunde frembringe meer end et enkelt Vidnesbyrd mod Tu
sinde om Skriftens Lærdom, naar jeg beviste, at mit Vidnes
byrd, som en enkelt Skrift-Klog, var fuldkommen ligesaa gyl
digt som Modstandernes, hvert for sig, og det Feile i Slutnin
gen blev mig forborgent, deels fordi jeg ikke skjelnede mellem
troende og vantroe, eller engang ret mellem lærde og læge Læ
sere, og deels fordi jeg kunde bevise, at naar vi af Skriften
skulde lære, hvad der var den sande Christendom, da maatte
den nødvendig forstaaes, som jeg forstod den, og som Morten
Luther og utallige Skrift-Kloge unægtelig havde forstaaet den,
længe før jeg blev født. Det faldt mig altsaa ikke ind, at det
nødvendig maa gaae med Bibelen, som med enhver Bog, man
læser, at man læser, som man er, og forstaaer, som man har
Forstand til, at hvad man ikke synes om, det springer man
over, eller skriver det, hvis man har megen Agtelse for Skriben
ten, paa Tidens, Sprogets, Afskriverens, og, læser man Bogen i
Oversættelse, paa Oversætterens Regning ; eller, faldt det mig
ind, troede jeg dog, det burde ikke komme i Betragtning ved
en Bog, der, efler Modstandernes egen Tilstaaelse, skulde være
almindelig Kundskabs-Kilde for den christelige Aaben
baring, som det umuelig kunde være, naar dens Ord og Mening
var usikker, og Oversættelsen upaalidelig, og som den dog,
meende jeg, i det Mindste siden Reformationen, havde været.
Vel saae jeg, det var kun paa Skrømt, Modstanderne indrøm
mede, at Skriften var den almindelige Kundskabs-Kilde for
Christendommen, da de satte en anden Kundskabs-Kilde ved
Siden, og egenlig langt over den, som de kaldte deres egen
Fornuft; men skjøndt jeg deraf lærde at lægge Vægt paa den
soleklare Sandhed, at hvad end vor egen Fornuft kan lære
os, kan den dog umuelig lære os, hvad Jesus har sagt, og
ligesaalidt, hvis det ei er klart af Hans Ord, hvad han har
meent, saa indsaae jeg dog endnu ikke, at Indvendingerne
mod Bibelens Brugbarhed som eneste Kundskabs-Kilde
kun var maadelig besvarede, ved at bevise, at vor egen For
nuft var, som Kundskabs-Kilde for Christendommen,
baade ene og selvanden, aldeles übrugbar. Vist nok ledte jeg
i Historien om det store Vidnesbyrd for Christendommens
Sandhed, der indsluttede Vidnesbyrdet om den lutherske Chri
stendoms Ægthed i sig, og opdagede virkelig, at Spørgsmaa
let om den ægte Christendom var reent historisk, som et
Spørgsmaal om, hvad ægte Christne havde troet, og paastod
med Rette, at om end Fortolkningen af Apostel-Brevene kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
