Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
ver klart, at Snaren er en Spindelvæv, kun frygtelig for Fluer,
og et latterligt Hoved-Baand om lærde Mænds Tinding. Jeg
veed jo vel, at denne Tale fra min Mund klinger besynderlig i
Manges Øren, fordi man eengang har sat sig fast i Hovedet, at
jeg er og skal være blind for det naturlige Lys i Mennesket,
være blind for den soleklare Sandhed, at var Mennesket idel
Mørke, da var Lyset spildt paa ham, kunde han slet intet be
gribe, da var han lovlig undskyldt, naar han hverken kunde
begribe, at Noget maatte være Guds Ord, eller at, man skal troe
Gud paa Hans Ord; man har sat sig denne Overtro paa min
Blindhed saa fast i Hovedet, at Alt, hvad jeg i tretten, ja, i tyve
Aar har skrevet, for at yttre og udbrede den modsatte Over
beviisning, synes at være saa godt som uskrevet, og maatte
jo virkelig være det, naar en Paastand, der gj end river sig
selv, kunde desuagtet være sand; thi da er skrevet og uskrevet,
sagt og usagt, Ja og Nei, aabenbar Eet og det Samme: Løgn
tilhobe, skjøndt det naturligviis ogsaa maa være Løgn, det er
Løgn, og Sandt tillige, og ingen af Delene. Denne Daarekiste-
Philosophie, som nutildags er den herskende, skjøndt Ingen
vil have Æren for at være enten Magister eller Doctor deri, har
man den besynderlige Godhed at tillægge mig, i det man paa
staaer, det er min Tro, at Mennesket er af Naturen et Fæ, som,
naar han, naturligviis ved et stort Mirakel, kommer til at læse
i Bibelen, og forstaae den, som jeg, bliver derved først i mine
Øine til et christent Menneske, medens han fornuftigviis, i Mod
standernes Øine, netop derved bliver et ligesaadant ufornuftigt
Kræ, som jeg og mine Lige. Derfor maa jeg bestandig sige :
skulde der end, som jeg dog umuelig kan troe. have været en
saa ulykkelig Stjerne over min Pen, at Læseren med Føie kunde
ansee den Mening og Tanke-Gang, jeg af al Magt bestreed, for
min egen, saa vil jeg dog haabe, det, med Guds Hjelp, skal lyk
kes mig denne Gang ret tydelig at skille det, jeg forsvarer, fra
det, jeg bestrider 1.
Sagtens er det lidt kjedsommeligt for en aldrende Skribent
immer at skulle begynde for fra, og slet Intet at kunne antage
for afgjort mellem Læseren og sig fra Sidst, men det faaer ikke
hjelpe, da det ikke alene vil være en stor Triumph for mig, men
en langt større for Christendommen, naar man endelig ret læg
ger Mærke til, hvad man daglig selv tænker og siger, men,
udenfor det daglige Liv, dog sjelden ændser: at et sandt Ja og
1 Det følgende Stykke har i 2. Udg. Overskriften: Aandelig Sandheds-Erkiendelse.
Grundtvigs udv. Skrifter. IV. ..,_ Q .
525 34
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
