Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
546
Skriften, eller, om det ved et Vidunder lykkedes, bliver Beviset
skyldigt for, at net op dette, hverken meer eller mindre, hør
de, efter Skriften, til Christendommens Grund-Begreb. Er der
for nogen theologisk Paastand, baade tbeoretisk og practisk,
aldeles forkastelig, da er det den, at den levende Troes-Bekjen
delse skulde laane sin Gyldighed, som Udtryk for Christendom
mens Grund-Begreb, af en Bogstav-Skrift, hvori man kun ved
Hjælp af den kan finde Grund-Begrebets enkelte Dele, og slet
ikke finde det i sin Heelhed. Hvor gjængs denne farlige og al
deles grundløse Paastand derfor end har været iblandt os, maa
det dog, til Reformatorernes Ære, bemærkes, at den slet ikke
findes i den Augsburgske Confession, der tvertimod ud
trykkelig forudsætter Troes-Bekjendelsens Gyldighed, som
Noget aldeles uomstødeligt, og hvad de da end, udenom, i
den spredte, tit skiødesløse Fægtning med Papisterne, kan have
paastaaet, saa er det dog mærkeligt, at ikke blot Mela nchton
(i sine loci) indrømmer, at man kun ved Hjelp af Troes-
Bekj endelsen har fundet Christendommen i Skriften, men
at selv Brus-Hovedet Flacius (i sin Anviisning til rigtig Bibel-
Læsning) tilstaaer, man gjør vel i, først ret at indprænte sig sin
Catechismus, for at have en Lede-Traad, man trygt kan
følge. Meget maatte jeg desaarsag feile, om ikke den anderledes
klarøiede Luther, hvis inderlige Kjærlighed til det Levende
i Kirken er ligesaa aabenbar, som hans fri, stundum endogsaa
lidt forvovne Behandling af det Døde deri, Skriften end ikke
undtagen, om ikke han meget godt skulde indseet, at Christen
dommens Grund-Begreb, egenlig talt, kun fandtes i den
Troes-Bekjendelse, der er dets levende Forplantelse, og det ene
ste almeengyldige Udtryk for den christelige Tro, enhver maa
føre med sig til Daaben, naar han der vil annamme den He I
lig-Aand, hvis Uundværlighed til en rigtig Bibel-Læsning Faa
saa trolig har indskjærpet, som Luther, der ogsaa baade tit
og hjertelig nok bevidner, at den Aand takkede han ikke sig
selv eller Skriften, men Troen og Daaben for. Naar derfor Lu
ther sædvanlig taler dunkelt, og stundum tvetydig om, hvor
man, egenlig fra først af, skulde finde Christendommens
Grund-Begreb, da mener jeg, det gik vor evangeliske Moses
ved Trætte-Våndet i Tydskland, som det gik den Gamle ved
Trætte-Våndet i Kades: han tænkde, det kunde aldrig skade,
for onde Øines Skyld, at slaae lidt paa Klippen med Staven,
skjøndt det naturligviis ikke var Staven, men det levende
Guds Ord, Troens Ord, som gjorde Mirakler. Tåger jeg heri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
