Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
558
overlod det dog heller end gjerne til den verdslige Magt at
gjendrive dem, der imodsagde, og at paanøde de Halte og
Blinde paa Alfar-Veien Deel i det store Gjæste-Bud; ja, selv
naar Apostel-Værket, som hos os, begyndtes aandelig, opmun
trede dog den til sin egen Skam selvgjorte Aandelighed o : Geist
ligheden, de verdslige Fyrster til i en Hast at fuldende det
kjødelig. Paa denne kortvillige Maade fik Kirken, hvad man
kaldte Fred, og Christenheden Tilvext, det vil da sige : de fik
gjerne Skam, som, med Ret eller Uret, i Troes-Sager sagde Kei
seren i Constantinopel og Paven i Rom imod, og de Hedninger,
der grændsede til den saakaldte Christenhed, maatte efterhaan
den lade sig døbe og lære at gaae i Kirke ; men hvad man maa
forundre sig over, er unægtelig, at den christelige Kirke ikke
ved en saadan Fredning og Tilvext for længe siden er
blevet til et tomt Afguds-Tempel, og har i Ruiner deelt Skjæbne
med sine Forgjængere. At Kirken nemlig paa denne Maade
blev fuld af hemmelige Afguds-Dyrkere, der i Grunden hadede
den, at Geistligheden, der saa aldeles havde glemt sit Kald og
sit Navns Betydning, nedsank i aandelig Dorskhed og verdslig
Begjærlighed, og at Troen døde og blev begravet, begravet i,
hvad Overtroen kaldte hellig Jord, det er saa naturligt, at man
selv maatte høre til en Geistlighed som Ovennævnte, for at
studse over den gamle Christenheds Begravelse i Tyrkiet, eller
over Christendommens i Pavedommet; men hvad der rigtig
nok er saa over-naturligt, at man knap kan troe sine egne Øine,
det er, at Troen opstod af Graven, at Kirken reiste sig af Gru
set mellem de Folk, der var døbt med Sværdet over Hovedet,
og fra Barns-Been næredes med Ammestue-Æventyr, som med
uforfalsket romersk Faare-Melk; thi det beviser, til Geistlighe
dens Skam, at der var Hedning-Hjerter, som havde fortjent
varmere Tiltale end Staalets, og at den Hellig-Aand, for at
vinde Redskaber til sit Værks Fuldendelse, maatte opvække
Abraham de Børn af Stene, Kirken, som en ægte Sara, skulde
have født, opammet og opfostret !
Man seer nu vel, vi staae ved Reformationen, som en mage
løs Helte-Gjerning afden Hellig-Aand, der unægtelig be
viiste, at Paven var en daarlig Statholder i sit eget, end sige da
i Christi Rige ; men hvad man lettelig glemmer, er, at den Aaben
barelse af Rigets skjulte Fiender, hvorover vi saa ynkelig have
jamret os, var ligesaavel den Hellig-Aands Gjerning, som den
Skilsmisse fra de grove, blinde Afguds-Dyrkere, hvoraf vi saa
længe pralede, at vi næsten reent glemde, det var A andens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
