Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
560
afsige deres Dom, og kapitelfæste den, hvad Catholikerne med
Rette paastod, ei røbede Mildhed, men uchristelig Ligegyldig
hed ved Medmenneskers aandeligeVee og Vel i Tid og Evighed.
Vist nok skulde Catholikerne kun nødig rose sig af den Prose
lytmager-Konst, de aldeles fabrikmæssig drev saavel i Hed
ning-Lande, som, hvor man taalde det, blandt Protestanterne,
ei heller bør det forties, at vor kirkelige Uvirksomhed havde
langt mere sin Grund i aandelig Afmagt, end i Ufølsomhed;
men just derfor er det klart, at der maatte skee Noget, vi hver
ken selv kunde gjøre, eller vilde taale med vor gode Villie, der
som ikke den christelige Tro, vi ligesom holdt fangen i vore
indskrænkede Begreber og smaalige Anvendelser, skulde stand
ses paa sin store Løbe-Bane til Jorderigs Ende, døe og begraves
med os.
Fra dette Stade skal vi, som Christne, betragte den a ånde
lige Revolution, der, i Forbund med den verdslige, udbrød i
England og Frankrig, og udbredte sig derfra, gjennem det
attende Aarhundrede, over hele den roman-catholske og prote
stantiske Christenhed ; thi derved aabenbaredes baade Fiendens
Nærværelse, og vor Uduelighed til at bekæmpe ham, men kun
for at Christendommens Uovervindelighed kunde komme til
at staae i et klarere Lys, og Kirken, befriet fra sine mangfol
dige døde Indbyggere, faae Rum til de Levende, som fødes.
I Kirkens og Verdens sammenflydende Historie maa man søge
Oplysning om, hvi det var i England, Kirkens hedenske Fien
der, og i Frankrig, dens tyrkiske Venner opstod, og her vil vi
blot erindre, at Oppositionen hører i England til Dagens Orden,
og at i Frankrig havde Hugonotterne, under borgerlig Trængsel,
kirkelig Frihed, saa her fandtes de Betingelser, som fattedes
overalt, hvor Paven eller den verdslige Magt kvalde Fritænker-
Ordet i Fødselen, og vedligeholdt saaledes den Indbildning, at
Daab og Kirke-Gang virkelig havde christnet de vantroe Slægter,
som fordum lokkedes eller truedes med verdslige Midler til at
afsværge Afguderiet og lade sig døbe. Denne luftige Drøm, al
deles usømmelig for Dagens og Lysets Børn, den, og intet, slet
intet Andet var det, som forstyrredes, da man raabde sig hæs
paa, at Kirken var i Fare, og styrtede udentvivl en af Dagene,
hvis der ikke snart raadtes Bod paa den gruelige Uskik, at Folk
i Troes-Sager talde, som de tænkde, og søgde at overtale Andre
til, hvad de selv ansaae for det Klogeste. Hvor der havde været
en ret levende, christelig op ly st Geistlighed, havde den na
turligviis, saasnart, ved Skrive-Friheden, Uveiret brød løs, sagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
