Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
568
hænges med noget Latterligt, og ligeledes kan det alvorligste,
sandeste Ord klinge latterligt, naar man fordreier det, end sige
da, naar man knytter det til et latterligt Begreb. Det er saaledes
en meget alvorlig og sund Klogskabs-Regel, at enhver skal blive
ved, hvad han har lært, og dog klinger den latterlig, saasnart
man ordsprogsviis lægger til: men det maatte jeg jo ikke, sagde
Tyven! Saaledes er det og indlysende, at Jesus Christus
meget godt, som han sagde, kunde være enKongeiaandelig
Forstand over Sandhedens Rige, skjøndt han i Verden ei havde
det, han kunde hælde sit Hoved til, og skjøndt han ikke blev
forsvaret, men deels forraadt og deels forladt af sine Tjenere ;
men vi vil derfor ikke nægte, det har en latterlig Side at betrag
tes fra, naar han staaer med Torne-Kronen, Purpur-Pjalten og
Rør-Spiret, medens de skjelmske Krigs-Knegte knæle for ham,
og raabe med Skogger-Latter : hil være dig, du Jødernes Konge 1
At nu imidlertid selv Fjenden, saavidt jeg har kunnet mærke,
nødig leer ad dette Optrin, kommer aabenbar af, at det, be
tragtet i sin hele, store Sammenhæng, bliver for stort til at lee
ad; thi naar vi siden see de romerske Krigs-Knegte under Ørne-
Banneret i Tusind-Tal falde blege paa deres Ansigt til Jorden
blot for Skyggen af det Kors, hvorpaa den foragtede Stodder-
Konge hængde, da gyser det lidt i hver Christus-Fjende, saa
Smilet vil ikke lykkes, især da vi see noget Lignende, hvergang
de Theologer, som bestride og forhaane vor christelige Tro,
kalde Jesus Christus Herren til Gud Faders Ære, og korse
sig for at hedde U-Christne!
Det er, synes mig, en meget alvorlig Betragtning, som her
paatrænger sig, den nemlig, at, skjøndt Spot og Latter unægte
lig ere de meest bidende af alle aandelige Vaaben, saa har dog
Christendommen langt mere Ære af at kunne taale, end dens
Fj ender af at ville bruge dem, og naar man blot vidste, at den
christelige Tro er blevet mest bekjæmpet med verdslige Vaa
ben, som slet ikke bide paa Aander, og med det aandelige Vaa
ben, der er det mest bidende, men som ene her forfeilede
sin Virkning, og lagde kun Glands til Troens Skjold, naar man
blot vidste det, som alle Kirke-Historiens Kyndinger veed, da
synes mig, man allerede deraf maatte slutte, at Christendommen
rimeligviis var den rene Sandheds Tro, der umuelig kan have
Fred, saalænge der er Løgn i Verden, men ligesaa umuelig kan
med noget Vaaben overvindes, og kun trænges, fordi Taa 1 mo
di gh ed er ogsaa af Sandhed, og kan kun vises under Træng
sel. Saameget er i det Mindste klart, at der er skedt et mageløst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
