Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
576
farelse, som skiller ham ved den sande menneskelige Lyksalig
hed, der umuelig kan findes i Løgnens Skjød, eller rettere under
Løgnens Aag; thi som et Aag, det Grueligste af Alle, bør vi
unægtelig betragte en Blindhed, der skjuler Sandheden til Sa
lighed for vore Øine, og enhver Vildfarelse, som hindrer os i
at naae vor Bestemmelse. Det er derfor en meget mistænkelig
Sag, naar vi, istedenfor med Grunde at bestride et Menneskes
Tro eller Vantro, vil enten lokke, true eller kyse ham til at lade
den fare ; thi før vi vil oplyse Andre, bør vi dog nægtelig være
saa oplyste selv, at vi veed, vi dermed stræbe i Bund og Grund
at fordærve vore Med-Mennesker, saasandt som det er en For
dærvelse, enten at mene Eet, og sige et Andet, eller at foran
dre sin Mening om en Saligheds-Sag, af saa lumpen en Grund,
som det unægtelig er, at der gives Folk, rige og mægtige
Folk, der slet ikke kan lide den, eller vittige Folk, der be
lee den. Desuagtet kan vi ikke nægte, at lykkedes det virkelig
Christendommens Fjende, paa denne mistænkelige Maade, at
udrydde den christelige Troes Be kj endelse af denne Verden,
da havde han, skjøndt paa en besynderlig practisk Omvei, man
maatte næsten sige paa en foragtelig Snig-Vei, naaet sit Øie
med, og afbeviist Troens Sandhed; thiSandhedsTro maa
nødvendig have Kraft til at trodse alle Vaaben, sønderrive
alle Snarer, og i Be kj endelsen overleve alle sine Fjender. Da
det nu imidlertid, som vor levende Troes-Bekjendelse beviser,
hidtil ikke er lykkedes Fjenden at udrydde Bekjendelsen, saa
affordre vi med Rette hans theoretiske Fornuft det Beviis for
vor Troes Falskhed, som hans practiske Fornuft gjennem
mange Aarhundreder har ført saa jammerlig, at jo meer han
vilde lokke, true og kyse de Christne til at fornægte deres Tro,
desmere levende, høirøstet og udbredt blev Bekjendelsen, saa
den eneste Gang, han nær var blevet den kvit, var, da han lod,
som om denne Bekjendelse, mod hvilken han havde vovet og
tabt saa mange blodige Slag, var dog i Grunden Noget, der slet
Intet havde at betyde, og som han derfor slet ikke brød sig om.
Dette er nemlig endnu det allermistænkeligste Middel, vi kan
anvende mod en Tro eller Vantro, vi ikke kan lide, naar vi
søge at indbilde dem, der bekjende den, at den kan i Grunden
være meget god for dem, kun maae de ikke tænke, at jo en an
den kan være ligesaa god, og især ingen Vægt lægge paa Be
kjendelsen, da man godt kan i Grunden være enige, skjøndt
man udtrykker sig forskjellig; thi naar vi tale saa, da er vi
enten selv uhyre forblindede, eller det er vor Hensigt listig at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
