Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
578
bar havde fælles Fj ender, og det under den eneste Strid,
hvori Christendommen syndes daglig at nærme sig sin Under
gang; thi er Ligegyldighed for aandelig og evig Sandhed,
er det Christendommens farligste Fjende, da maa den
nødvendig være Sandheds Tro, og da opgaaer der et skinnende
Lys over dens Krigs-Historie ; thi at det sandje Fredens Evan
gelium umuelig kan have Fred i Verden, saa længe der er L øgn
til, og at det umuelig kan mægle Fred mellem Sandhed og
Løgn, er jo dog indlysende! Vel nødes vi til at indrømme, det
røbede saare megen Verdens -Klo gskab hos Christendom
mens Grund-Fjende, efterat den aabenbare Krig mod Fredens
Evangelium havde gjort ham saamegen Skam, da at søge sin
Æres Opreisning i Udbredelsen af et falsk Fredens Evangelium,
og lade det Sande, om mueligt, tabe sig deri; men det var dog
aabenbar et ligesaa fortvivlet som lumpent Krigs-Puds; thi
overvandt endogsaa de tydske Keisere bestandig de falske Med
beilere til Kronen, som Paverne skaffede dem paa Halsen, saa
maatte Seieren dog sagtens i Aandens Rige blive paa Sandheds
Side, da Løgn og Falskhed der er aldeles død og magtesløs.
Syndes derfor end det grove Bedragerie enstund at skulle lyk
kes, saa seer man dog nu klart, det kom kun af, at de Christne
selv og især deres Skrift-Kloge fik Lyst til den falske Fred, som
Verden giver, og arbeidede Fjenden af al Magt i Hænderne, for
at det kunde blive soleklart, at Jesus Christus er Konge i
Sandhedens Rige, hvor det i Grunden aldrig er Tjenerne, der
forsvare Herren, men Ham, der forsvarer dem! Da de Skrift-
Kloge udnævnede Constantin den Store til Ypperste-Præst og
Kirke-Værger, da udnævnede de ham i Grunden til Christi Stat
holder paa Jorden, og anmeldte dermed den Hell i g-Aands
Afgang, som, saalænge man vil have ham dertil, aldrig over
lader den ligesaa vanskelige, som ærefulde Post til nogen An
den ; men Tingen var, at de Herrer Biskopper i den sidste Tid
selv havde paataget sig at vicariere for den Hellig-Aand, og dog
under Forfølgelsen lært, det var en farlig Sag, naar man ikke
havde Keiseren til Ven, og derved Fred med Verden, saa, efter
deres Mening, skulde Keiseren blot være den verdslige Arm, de
ikke kunde undvære, nu de havde mistet den Aandelige, som
Aanden naturligviis havde taget med sig, da Bisperne fandt
Ham overflødig. Saaledes holdt da Geistligheden, der havde
opslugt Kirken, aabenbar Kjød for sin Arm, som kun skeer,
naar Hj ertet viger fra Herren, og hvad Følgen altid maa blive,
naar Troen blot er en Hoved-Sag, naar Geistligheden gjæl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
