Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
587
Grandene for dens Rigtighed burde være alle Christne vel
komne, om de end ikke fandt dem vægtige nok for at frafalde
den indgroede Mening, at, hvis det lod sig gjøre, var det
bedst at grunde hele Menighedens til Bekjendelsen svarende
Tro paa Skriften. At ogsaa denne Mening er forkastelig, saa at
selv naar Boglærde, paa friHaand, (uden Hensyn paa Troes-
Bekjendelsen) kunde udlede de Christnes fælles Tro af Skriften,
saa var dog denne Grundvold langt usikkrere og dødere, ja, mod
Fjenden aldeles uforsvarlig, det har jeg stræbt at vise ; men da
jeg selv kjender de videnskabelig nedarvede Fordommes Magt,
bør jeg forudsætte, at mangen christelig Præst vil finde denne
min Udvikling urimelig, og derfor^bør jeg omhyggelig anmærke,
at min Theorie i det Mindste kommer aldeles overeens med den
gamle lutherske Praxis, som aldrig har trængt til varmere
Anbefaling og djærvere Forsvar, end nu, da man, ved at hen
vise Menigheden til Skriften, som Christendommens første og
eneste gyldige Kundskabs-Kilde, aabenbar henviser den til en
Bog, hvis Omfang, Ægthed og rette Fortolkning, efter den her
skende Tanke-Gang, er noget saa Tvivlsomt og Übestemt, at ei
engang de Lærde, end sige da Læg-Mand, derom kan sige Noget
for vist! Er der nu endelig, som der jo er, et heelt Sæt Theo
loger, som vil aftrætte os den lutherske Christendoms Ægthed,
eller dog besnakke Menigheden, saa den antager deres natur
lige Religion for den ægte, skriftmæssige Christendom, da er
det aabenbar abderitisk af os, at ville beraabe os blot paa
Skriften, istedenfor først og fremmerst at gjøre den uomtvi
stelige Troes-Bekjendelse gjældende.
Sandelig, naar To trættedes om Eiendoms-Ret til en Kirke,
og beraabde sig begge paa dens gamle Brevskaber, som hver
udlagde til sin Fordeel, men den Ene tillige vel med hundrede
levende Vidner kunde bevise, at han, og Fader for ham, over i
halvtredsindstyve Aar, havde holdt Kirken ved Lige, upaatalt
oppebaaret dens Indkomster, og kaldet Præsterne, samt at de
ældste Mænd alle havde hørt af den forrige Slægt, at Kirken fra
Arilds Tid var gaaet i Arv fra Fader til Søn; maatte man da
ikke troe, den Mand havde en Skrue løs, eller vilde dog endelig
tabe sin Sag, naar han, istedenfor at bruge dette afgjørende Vid
nesbyrd, blot fremlagde sin Afskrift af de gamle Brevskaber,
med sin Forklaring, i Retten, og det, skjøndt han vidste, at Mod
parten havde i Grunden Dommeren paa sin Side, og fremlagde
en forskjellig Afskrift af de samme Brevskaber, med en aldeles
modsat Forklaring! Hvad maae vi nu dømme om vor egen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
