Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
610
mellem Grund-Sandhederne og Tilbygningen skulde lettest fin
des ved eensidig Stirren paa Skriftens Bogstav, Ingen skyl
digere end jeg, som selv har arbeidet paa at befæste og forplante
den ; men derfor er det lige vist, at man ei maa tænke at have
sagt Noget, der var værdt at høre, mod Opfattelsen af det
Grund-Christelige i Kirkens levende Ord, ved blot at sige, man
ikke synes om den; thi kan man ikke afbevise Forsvarlighe
den, maa man vel lade den gjælde, og kan man ikke angive
en sikkrere Maale-Stok for det Almeen-Gyldige, maa man vel
ogsaa indrømme, det er den Bedste. Hvad man i alt Fald vel
skal nødes til at indsee, er, at paa denne Vei al den Vilkaar
lighed undgaaes, som ellers selv for den retsindigste Theolog
er uundgaaelig, og som gjennem mange Aarhundreder avlede
ligesaa skadelig som usømmelig Skilsmisse, mellem dem, der
havde Herre, Tro og Daab tilfælles, og som altsaa, ei mindre
efter Skriftens end efter Ordets Bud, skulde bevaret Aandens
Enighed i Fredens Baand. Hvorvidt Timen alt er kommen, da
alle de Skillerum i Christi Kirke, som Blindhed eller hovmodig
Stivhed har reist, skal falde, det er vist nok et Spørgsmaal, kun
Tiden kan besvare, men at de skal nedbrydes, det er vist, og
hvem der seer, hvorledes, maa nødvendig lægge Haand paa
Værket, overladende til Herren, hvormeget det skal frugte, og
sikker paa, at Arbeidet i Ham er ikke forfængeligt, at Kam
pen imod, hvad der hindrer Christi aandelige Legems Vext og
Udvikling, skal være velsignet, og forberede, hvad den ei kan
fuldende.
Uagtet jeg derfor i Dag, med ligesaa god Samvittighed som
for femten Aar siden, kunde underskrive den Augsburgske
Confession, saa vilde jeg det dog ikke, naar jeg derved skulde
agtes for at træde i kirkelig Mod-Sætning til Folk af den fæl
les Tro, som kan være saare uoplyste, eller endog hænge ved
høist uforsvarlige theologiske Griller, uden derfor at have tabt
Retten til broderlig Betragtning og Behandling, da vi meget
mere, om vi ere stærke, skal dybt føle Forpligtelsen til at bære
de Afmægtiges Skrøbelighed, og, selv om de i Blindhed for
kjættre os, kun irettesætte dem som uartige Børn, der skjælde
deres ældre Brødre ud, fordi de laste den vedvarende Barnag
tighed. Ligesaalidt derfor, som nogen retsindig luthersk Præst
har forkjættret og bandsat Almuen, om han end saae, den
hængde ved barnagtige Forestillinger om Nisser og Trolde,
eller om Kirke-Bly og Alter-Vin, ligesaalidt gjør jeg det ved de
store Samfund, hvor slige Barnagtigheder tages i Forsvar af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
