Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
612
Skriften og svarer til Menighedens kirkelige Tarv! Ligeledes
bekjender jeg, at skjøndt det egenlig er Rationalisterne, som,
ved aldeles at tilsidesætte Troens Regel og den historiske Sam
menhæng, have trukket Skriftens Bogstav ved Haarene, saa er
dog den nyere Skriftfortolkning, undtagen hos den mageløs
klarøiede Luther selv, sædvanlig saa stiv eller saa regelløs,
saa våndet eller saa søgt, at den lidet huger mig, og staaer i
mine Øine langt tilbage for den old-christelige, saaledes som
den især tiltaler mig igjennem Irenæus; men derfor kan og
vil jeg kirkelig være lige gode Venner saavel med det ene som
med det andet Slags Theologer, naar de kun er christelige,
og ei vil gjøre deres Theologumena, enten til Troes-Artikel
for Menigheden, eller til lovgivende Orakel-Sprog i den store
kirkelige Fri-Skole, hvor vi skal gjøre vort Bedste uden al Stor
agtighed, og overlade til dem, der engang staae paa vore Skul
dre, at bedømme, hvor drengeagtig eller hvor mesterlig vi fær
dedes, og læste Skrifterne. Vor Tro kan ikke være Sand
heds- Tro, uden at være ligesaa uforanderlig som Sandhed
selv, og den fuldkomne Sandheds-Erkjendelse maatte nødven
digviis være ligesaa uforanderlig, derfor er den hellige Skrift,
som udsprunget af den Aands Erkjendelse, der randsager Guds
Dybheder, ogsaa uforbederlig; men vores Erkjendelse af
Troens og Skriftens Dybheder, som jo er, hvad vi kalde vor
Theologi, den maa enten vedblive at være barnagtig, eller den
maa bestandig voxe, uden herneden at kunne blive fuldvoxen,
saa hvem der roser sig af endnu at staae paa det samme Er
kjendelses-Trin som for tyve Aar siden, roser sig aabenbar af,
hvad han burde skamme sig ved, hvorimod jeg takker Gud,
fordi han har oplyst mig til at indsee og rette mine theologiske
Feiltagelser, og jeg har det velgrundede Haab, at, bliver jeg
tyve Aar ældre, skal jeg ogsaa voxe til en høiere Klarhed og en
fastere Ligevægt, uden at vige et Haarsbred fra den uforander
lige christne Tro og Bekiendelse, som umuelig kunde være
Sandhed, hvis vi ikke befæstedes deri, ved ethvert Fremskridt
i Sandheds Erkjendelse, sammenvoxede inderligere dermed,
ved enhver Vext i vor Herres Jesu Christi Naade og Kundskab!
Dette var, hvad jeg troede at burde sige christelige Læsere,
for at angive den rigtige Synspunkt for min Præste-Samtale
med Kirkens Fjende, hvis Slutning jeg her vil fremstille!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
