Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
622
Navn, der jo, efter dine Grundsætninger, godt kunde være gud
dommelig, fordi den lod lidt Løgn løbe med.
Loke. Skammelig Fordreielse, som i det Høieste lader sig
undskylde med Kirkens indskrænkede og anthropomorphisti
ske Begreber om Gud! Naar har jeg sagt, at Sandhed og Løgn
er i Grunden Eet og det Samme?
Præsten. Enten ere de dog vel i Grunden Eet og det
Samme, eller to med hinanden i al Evighed uforenelige Ting af
modsat Oprindelse, og du maa jo da enten paastaae, at der er, i
Grunden, ingen Løgn eller vitterlig Sandheds-Fornægtelse
(er) til, eller at Gud er i Grunden ligesaavel Løgnens som Sand
hedens Fader og Grundaarsag, og hvilket vælger du nu?
Loke. Naturligviis det Første.
Præsten. Saa er du jo moden til Daarekisten, og maa paa
staae, at mellem alle de Meenedere, der har været i Verden,
vidste ikke en Eneste selv, at han løi, eller kan du nægte, at
naar blot en Eneste har løiet vitterlig, da var han, om ingen
Anden, Sandhedens Grund-Fjende?
Loke. Velan, du Ord-Kløver! saa indskrænker jeg min Paa
stand dertil, at Kirkens og Sandhedens Grund-Fjende er ikke
Een og den Samme.
Præsten. Det takke vi dig ikke for, men bemærke, at du,
ved at laste den christelige Kirke for sin, i Sandheds-Tjeneste
nødvendige, Undsigelse af Sandheds Fjende, har beviist, at du
enten staaer i Pagt med Sandheds Grund-Fjende, eller er dog
saa rædsom behersket og forblindet af ham, at du trænger høit
til Lys og Hjelp fra Kirken, istedenfor at du vil oplyse eller
kuldkaste den.
Loke. Det leer jeg kun ad; thi, lad være, jeg nu indseer, det
gaacr ikke an at nægte en Grund-Løgners aandelige Tilværelse,
saa veed jeg dog, det var af reen Sandheds-Kjærlighed, jeg faldt
i den Vildfarelse, og er lige fuldt meget for fornuftig til at være
et Klokke-Faar i den Hjord, der nuomstunder gnaver Lyng paa
Kirke-Fælleden, og drømmer dog om at ligge i skjønne Græs-
Gange.
Præsten. Ret saa! nu kjender jeg dig igjen, og vilde du lyde
mit Raad, skulde du aldrig forlade den overgivne Lystighed,
der falder dig saa naturlig; thi den alvorlige, philosophiske
Mine klæder dig ligesaa flaut, som dit Bededags-Ansigt er mod
bydeligt. Da du imidlertid i Dag har paalagt dig den Bod, at
synes alvorlig, faaer du vel lade Spasen fare, og bevise, om du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
