Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
626
enten skal enhver Christens Troes-Bekjendelse aldeles sammen
smelte med Kirkens Almindelige og Oprindelige, eller ogsaa
det er aldeles en Privat-Sag ; thi en enkelt Christen eller et Sæt
Theologer har dog vel hverken Kald eller Ret til at fordre en
anden christelig Tro af Menigheden, end den, Kirken, i Christi
og Apostlernes Navn, forkynder ! Enten er der altsaa slet ikke
mere i den Athanasianske og Nicæniske, end i den Apostoliske
Bekjendelse, eller ogsaa det mere er Kirken uvedkommende;
den første Mening har i mange hundrede Aar været den her
skende, og, under den Forudsætning, har man nævnet hine
Privat-Bekjendelser, som skarpere Udtryk af, hvad der unægte
lig laae i den Apostoliske; men for Øieblikket hersker den Me
ning jo blandt Theologerne, at hine Bekjendelser udtrykke
meer end den Apostoliske, og Kirken, der ei maa indlade sig i
unyttig Tvist, indskrænker sig da naturligviis til den Aposto
liske Bekjendelse, som den Eneste, der har Fordring paa
Almeen-Gyldighed. Hvor enten den Nicæniske eller nogen an
den Privat-Bekjendelse er blevet gjort til Daabs-Vilkaar, der
har man unægtelig forpligtet sig til at bevise Sammes fuldkomne
Overeensstemmelse med den Apostoliske, men hos os, veed du
vel, det er saa langt fra, at end ikke nogen anden Bekjendelse
end den Apostoliske er nævnet ved vor Guds-Tjeneste, og i
vore Børne-Bøger, saa hos os er alle Privat-Bekjendelser, som
det sig bør, henlagde til de kirkehistoriske Acter, hvor de er
paa deres rette Hylde.
Loke. Jeg mener dog, at saavel denAugsburgskeConfession,
som Danske Lov lærer noget ganske Andet?
Præsten. Hvad siger du da om detTridentinske Conciliums
Acter, den Romerske Catechismus, og Bullen Unigenitus? Be
vise de maaskee ogsaa, at den christelige Kirke skal tilsvare
Alt, hvad der staaer i dem, eller kan du ikke dog nok begribe,
at en Christen har slet Intet med en Stats Lære-Forskrifter at
gjøre, med mindre han vil være Lærer i Statens Tjeneste, eller
dog sikker paa, som Lærer, at blive verdslig uanfægtet ! Hvor
enten geistlig eller verdslig Øvrighed har taget sig den Frihed
at gjøre deres egne Meninger tilTroes-Artikler, der er den
christelige Kirke kun modsigende tilstæde; men uagtet jeg
ikke troer, det kan besvære nogen Christens Samvittighed at
underkaste sig Danske Lovs Lære-Forskrifter, turde jeg dog
ligesaalidt erklære dem for christelige Tro es- Artikler, som
paastaae, at Nogen var slettere Christen end jeg, blot fordi han
misbilligede Noget i disse eller andre Lære-Forskrifter, som intet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>