Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
631
Hg saa tykhovedet, at du ikke kan begribe, at hvad Kirken
siger, det siger den til Alle, og det maa kunne fattes eens af
Alle, da det skal troes til et evigt Liv; men at hvad der udvikles
i Skolen, det udvikles for dem, der kan nemme det, til timelig
Oplysning og stykkeviis Erkjendelse, uden at Nogen bliver
derfor enten bedre eller slettere Christen, da det om Lær
dom og Indsigt altid maa hedde i Kirken, som de Gamle sagde :
hvem der samler mest, haver Intet tilovers, og hvem der sam
ler mindst, fattes ikke ; Gaverne ere forskjellige, men Aanden
er den samme: een Herre, een Tro, een Daab, een Gud og
alles Fader, som er i, og med, og over Alle ! Kan du virkelig
ikke fatte Saameget, og begribe, at en ordenlig Præst maa
skjelne skarpt imellem, hvad han paa Kirkens og den hele Me
nigheds Vegne skal bekjende og uindskrænket forsvare, og
hvad han, som Skriftklog, finder sig overbeviist om, og ved
kjender sig, til man kan overbevise ham om Feiltagelse ; kan
du ikke begribe det, da er du, sandt at sige, for dum, til viden
skabelig at tvistes med, og allermindst kan jeg da med dig af
handle saa fiint et philosophisk Spørgsmaal, som det, der brin
ges paa Bane, naar det skal undersøges, hvorvidt de lutherske
Theologer kan forsvare deres Udvikling af Retfærdiggjørelsen
for Jesu Skyld, en Udvikling, der, efter min Overbeviisning,
er i det Hele mesterlig, men som jo kunde være saare mangel
fuld, uden at man derfor med Føie kunde indvende eet Ord
mod den Tro, at Synds-Forladelsen er en Virkning af Christi
frivillige Død, som er Alt, hvad Kirken herom paastaaer. Er du
imidlertid vis paa, at kunne afbevise den lutherske eller paulin
ske Lære-Sætning, saa siig mig nu først ret klart, hvorledes
Skabningens Personlighed forholder sig til Skaberens;
thi det, veed du nok, maa først grundig oplyses, før der kan
gjøres nogen grundet Indvending mod den gjensidige Tilregnelse,
som vi ganske rigtig lære i fuldeste Udstrækning, men, vel at
mærke, som Noget, der kun kan finde Sted ved frivillig Be
stemmelse paa begge Sider: paa Synderens saavelsom paa
Frelserens, og fuldkommes først, naar Begge i Kjærlighed
sammensmelte til een moralsk Person !
Loke. Slidder—Sladder tilhobe, eller bliver ikke dog Me
ningen, saavel i Kirken som i Skolen, at I Christne faaer Synds-
Forladelse, ikke fordi I forbedre jer, men fordi jeres Frelser
lod sig korsfæste, og at I blive salige, ikke fordi I ved et dydigt
Levnet har gjort jer værdige til Lyksalighed, men ene og
alene fordi det skal behage Faderen at gjøre dem salige, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
