Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
641
skulde svare til sin Paastand, og bevise, at Kirke-Stormen var
Andet end et tomt Munds-Veir, for hvilket vel et Bog-Blad kan
kan vende sig, men ingen Mure styrter ! *
2 Ved at giennemgaae de forrige Stykker af denne Betragtning,
som alvorlige Læsere med mig vil finde nødvendigt, har jeg
seet, det er just ikke i den bedste Orden, skjøndt det var min
Bestræbelse, saa klart som mueligt, at oplyse den theologiske
Vildfarelse, der, uden et besynderligt Guds Forsyn, maatte voldt
den christelige Kirkes Undergang, og truer endnu, hvor den
findes, Troens Liv : den nedarvede Vildfarelse nemlig, at ikke
Kirkens levende Troes-Bekjendelse, men Skriftens Bogstav var
Christendommens første Kundskabs- Kilde, og det umiskjende
lige Skillerum mellem den christelige Kirke og alle andre Kir
ker, disse være nu hedenske, jødiske, tyrkiske, eller kjætterske.
Om nu Mangelen paa stræng Orden i denne Udvikling er en Feil
eller ikke, maa jeg overlade til Klogeres Bedømmelse; thi vel
veed jeg, at Sandhed, ved at udvikle sig i en stræng Tanke-Følge,
hardtad aftvinger Forstanden sit Bifald, men jeg veed ogsaa, at
fattes Livet i en saadan Udvikling, da er det Bifald, den aftvin
ger, dødt og magtesløst, og mig er det ikke givet at forene stræng
Orden med Livet, men kun bagefter historisk at opfatte og an
give, hvorledes man i Tankerne maa ordne dets Momenter, naar
man vil klare sig den dunkle Sammenhæng. Mine Læsere maa
derfor vænne sig til den Særhed hos mig, som jeg ikke maatte
aflægge, om jeg end kunde, og ingenlunde troe, det er af Skjø
desløshed eller Dovenskab, at jeg, efter at have rettet, ja vel end
og revset min Uorden i tidligere Udviklinger, dog bestandig, om
end vel lidt mindre, paa Ny gjør mig skyldig i den; thi jeg stræ
ber snarere for meget end for lidet efter at udarbeide mine Tan
ker til Klarhed, før jeg yttrer dem, men til Lykke mærker jeg
dog omsider, at jeg dermed piner Livet af dem, og saa bliver
mit sidste Udkast sædvanlig dunklere end det Første, at jeg
ikke skal tale om det Mellemste. Netop fordi det poetiske og
videnskabelige Element hos mig er venlig og vel forligte om
Materien, strides de bestandig om Formen, og naar jeg selv vil
lægge mig derimellem, ophører vel Striden, men naturligviis og
1 Her slutter femte Stykke i December heftet 1826.
2 Dette Stykke har Paategningen : Maa trykkes. Kjøbenhavns Politieret den 3 die
April 1827. P. Eberlin. I 2. Udg. har det følgende Afsnit Overskriften: Christeliq
Tale og Skrift.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
