Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
vi gjør, som Skolastiken misbrugde Sammenblandingen; men
den troende Menighed, om hvis Tarv det gjælder, og som ved
Sammenblandingen nedsank og hensov i Tvivlraadighed, vil
ved Skilsmissen vaagne, ja, opstaae af Døde, og lade Christus
lyse for sig, medens de troende Skrift-Kloge daglig kige dybere
i Ordets dunkle Speil, som Skriften er, og fristes da sikkerlig
ikke til at ophøie sig over den, eller finde de Lovtaler for store,
som Aanden har givet den, skjøndt de nødvendig maae finde
dem latterlige, som Aandløsheden holdt, da den forgudede en
Bog, der, somßogstav-Skrift, unægtelig er et Værk af Men
neske-Hænder, og det ei blot af de hellige Skribenters, men og
saa af Efter-Skrivernes, saa Dens Beskaffenhed er et videnska
beligt Spørgsmaal, Kirken kan og skal rolig overlade Skolen,
uden derfor at vakle i sin Tro om Skriften, for hvis Rigtighed
Aanden borger, ei blot med Troes-Bekjendelsen, men især med
Livet og Kraften, som følger det med Skriften enige Ord paa
Præste-Tungen, som driver alle troende Hørere til, saavidt
mueligt, at vorde Bibel-Læsere, og som indstrømmer i de
Troende med hvert Bibel-Ord, de levende tilegne sig.
Dog, dette kun i Forbigaaende, for, saavidt mueligt, at hindre
Misforstand, og de to Vidner om Christendommens Sandhed,
som videnskabelig maae adskilles, skjøndt deres eenstemmige
Vidnesbyrd aandelig forener dem, det er da netop Kirken og
Skolen, hvis Forhold bliver mig klarest, naar jeg sammenlig
ner det med Forholdet mellem Tunge og Pen, mellem Ord
og Skrift, men svarer dog egenlig kun til det dybe Grund-For
hold i Mennesket mellem Hjerte og Hoved, der begge kan
yttre sig med Tunge og Pen, i Ord og Skrift, skjøndt det er ikke
tænkeligt paa Jorden, at man ei skulde tale bedst af Hjertet,
og skrive klarest udaf Hovedet, saa naar Aanden ertilstæde,
vil Kirken altid bære sit Vidnesbyrd paa Tungen og Sko
len føre sit i Pennen, uagtet de aldrig vil være for stolte
til at laane og at lære af hinanden, hvad der kan befordre
Menighedens Vext i vor Herre Jesu Christi Naade og
Kundskab!
Dog, hvad Redskab end Vidnerne bruge, og til hvilken Part
af Mennesket de end nærmest vende sig, saa er dog Forskjellen
altid den, at Kirken vidner faderlig, og Skolen sønlig til
Faderens Ære, saa vi bestandig mindes om, hvad Herren sagde :
Der staaer jo skrevet i Loven, at to Menneskers Vidnesbyrd er
sandt, og nu vidner baade Jeg, og Faderen, som mig udsendte.
Ligheden er ogsaa gjennemgribende, thi betragte vi den pro-
Grundtvigs udv. Skrifter. IV. „.„ Ao
653 42
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
