- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Fjerde Bind /
659

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om Christendommens Sandhed
659
ingenlunde tillader at forklare af Mathed eller Alderdoms-Svag
hed hos A anden, da Sligt, som vi veed, kun finder Sted hos
Legemer, og som da nødvendig enten maa være kommet af
Ulyst til det evige Liv, eller af Mis-Tro til Evangeliet derom,
eller af en fiendtlig Aands Over-Magt.
Yderst mærkeligt er det i denne Henseende, at de eneste
Aander, som trøstede Menneskene med et evigt Liv, og stødte
i Tidens Løb sammen med den Christelige, var Østens og
Nordens Kæmpe-Aand, blandt hvilke den Sidste bøiede sig
for Christendommens Aand, og den Første var aabenbar en
falsk Aand, der udgav sig for Jøders og Christnes Aand, som
den bestreed, vandt alle sine Seire med verdslige Vaaben, og
har ikke engang med Sværdet over Hovedet kunnet indtage de
aandløse Ruiner af Kirken og Synagogen, som vel er det rette
Navn til Jøder og Græker under Mahomeds Aag, saa den
aandelige Magt, for hvilken Christendommens Aand syndes at
vige, var En, som nægtede det evige Liv, og bespottede al Tro der
paa, med al Lyst dertil, og det var altsaa i Grunden en sig selv
modsigende U-Aand; thi hvad der kalder sig selv Aand, hæver
sig dermed over det Timelige, og paastaaer evigt Liv, som alt
saa ingen Aand kan nægte og bespotte, uden at gjendrive og
spotte sig selv. Denne Beskrivelse passer da ikke paa nogen
aandelig Magt, der virkelig har kundgjort sig, uden paa Dø
dens Aand, der unægtelig er en saadan U-Aand, som man dog
maa kalde Aand, fordi det er alle usynlig virkende Kræfters
Fælles-Navn; men den christelige Kirke kalder den U-Aand,
som hersker over de døde Kræfter, Djævelen eller Satan, og
betegner ham derved som sin Avinds-Mand, hvad ogsaa Histo
rien klarlig har aabenbaret, han er; thi denne Dødens og Be
spottelsens Aand var det øiensynlig, som med det hitterste Had
og den heldigste Fremgang bekæmpede den christelige Kirke
og Skole i det sidste Tids-Rum. Den livløse Kundskab og
tomme Spidsfindighed, som i Middel-Alderens Historie er be
kjendt under Navnet Sko la sti k, syndes alt at have seiret, da
Luther reiste sig i Aandens Kraft, og viste, den var aandelig
død og magtesløs; men førendnu Luther døde, havde den, blot
i en anden Dragt, bemægtiget sig det videnskabelige Scepter,
saa mig synes, det gik her, som i Gethsemane, hvor Herren vel
blot behøvede at vise sig, for at styrte alle sine stridbare Fjen
der baglængs til Jorden, men lod sig dog binde og korsfæste af
dem, fordi Hans Time var kommet, eller, som Han ogsaa sagde,
deres Time med Mørkets Magt. Her griber den ene Lighed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:29:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/4/0663.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free