Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
da, naar det var skedt, maatte man nu vel kunne gjætte sig til ;
men det behøves ikke, thi hvad den catholske Geistlighed, trods
Reformationen, er endnu, borger os for, at de lutherske Be
skrivelser maae være træffende, og den Tids Geistlighed har
desuden i Reformations-Kampen selv indpræntet os, hvad den
var. At der, under saadanne Omstændigheder, endnu er en
The o logi, kan vel forundre os; men betænke vi, hvilken
aandelig Kraft Christendommen engang maa have havt, for at
tæmme og civilisere de raae, bomstærke Barbarer, som knuste
Romer-Riget, og kjende vi Noget til de Christnes hellige Skrift,
samt til den old-christelige, saavel latinske som græske Littera
tur, der nødvendig maa forskrive sig fra Romer-Rigets Dage, da
undrer det os ikke; thi vi finde, at hiin Theologi svarer til
Kirke-Statens forfaldne Tilstand. Troen er sædvanlig saa godt
som glemt: er ei sjelden paa en lidt forblommet Maade nægtet,
og betragtes i det Hele, som de gamle Philosopher betragtede
hver sit Lands Hedenskab, der enten ganske maatte over
lades til Præsterne og Pøbelen, eller afvindes en figurlig Side,
som et mythisk, eller poetisk Udtryk for en eller anden moralsk
eller philosophisk Sætning; Skriftens Grund-Sprog var hardtad
übekjendte, dens historiske Deel ringeagtet, og den Dogmatiske
en Tumleplads for tom Spidsfindighed, medens Theologernes
Hoved-Sag var, at vise hinanden, hvor kloge man ogsaa uden
Tro og Bibel kunde være, og hvad der, skiøndt det klang
paradox eller selvmodsigende, dog, naar man forstod sin Dia
lectik, lod sig forsvare. Vel sad der nogle Boglærde hist og her
i Krogene, i Kloster-Cellerne, som af ganske Hjerte hadede
denne hedenske og tomme Skolastik, havde selv erfaret Chri
stendommens aandelige Kraft, og fundet dens Virkninger paa
det troende Menneske guddommelig beskrevne i Bibelen, ja,
selv paa Høiskolerne træffer man Enkelte af Disse, der havde
Hoved og Skarpsindighed nok til at holde Dialectikerne Stan
gen ; men da de fandt Theologiens Grund-Princip i deres egen
uendelige fiæs: aandelige?] Erfaring, kaldte man dem Mystiker, og
gjorde med Rette Indvendinger mod et saa vilkaarligt Grund-
Lag for en stræng videnskabelig Udvikling, ligesom ogsaa deres
Munke-Moral var uforenelig med et kraftigt Borger-Liv. Denne
mystisk-bibelske Opposition, saavel mod den skolastiske Theo
logi, som mod Geistlighedens Verdslighed og Guds-Dyrkelsens
Mechanisme, var, under Christus-Rigets Forfald, ganske i sin
historiske Orden, og havde længe før Luthers Dage havt større
Virkninger, end man skulde formodet, thi Vald en ser og
Grundtvigs udv. Skrifter. IV. fifiq 43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
