Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
678
og velgjørende Menneske-Liv, og fremfor Alt en dyb Ærbødig
hed for aandelig Sandhed, der aabenbarede sig i en hele Livet
gestaltende Ærlighed, hvad umueligt kunde været Tilfældet,
dersom denne kraftige Tro i Grunden havde begunstiget Løgn
og Last. Om man derfor end havde beviist, hvad man dog
kun forgjæves prøvede paa, at den christelige Tro efter al
philosophisk Rimelighed maatte gjøre sine Tilhængere til
menneskefiendske Sværmere, sikkre Syndere, og lysskye Bar
barer, saa vilde det dog kun have beviist, enten at Philosopherne
ganske havde forglemt at adspørge Historien om, hvad der i
Menneske-Slægten er rimeligt, eller at de dog havde overseet,
hvad Historien lærer om Forskjellen mellem Christendommens
og andre Religioners Virkning, og i alle Tilfælde er det klart,
at naar man nødes til at indrømme, at Luther og hans Discip
ler var i det Mindste ligesaa moralsk gode Mennesker, som de
res Hudflettere, da har disse kun Skam af at ville afbevise deres
Tro med deres Levnet.
Dog, der er vist Ingen af os, som i Grunden tvivler om, at
vore lutherske Fædre jo, langt alvorligere end den nærværende
Slægt, havde Domme-Dag og Evigheden for Øie, eller om, at
de jo, i det Hele taget, var kydskere, sanddruere, trofastere,
ærligere, gavmildere, hjelpsommere, og overalt mere samvittig
hedsfulde, end Folk er flest i vore Dage, saa, skulde deres Tro
været vildfarende, maatte det sikkert kun været, fordi det
evige Liv, hvorefter de tragtede, kun var et tomt Hjerne-
Spind, der gjorde dem blinde for Menneskets rette Bestem
melse.
Her er Knuden; thi det følger af sig selv, at var der for
Mennesket intet evigt Liv at faae, da var det et falsk Vidnes
byrd, at Gud har skjænket os det evige Liv, og at dette Liv er i
Hans Søn, og var der vel et evigt Liv, men som ei fortjende at
kjøbes paa det Timeliges Bekostning, da var de Christne for
blindede Daarer, som opoffrede det Større for det Mindre.
Ingen af Delene vil imidlertid vore Verdslig-Vise være be
kjendt, hvoraf vi dristig kan slutte, at det evige Li v maa være
en naturlig Gjenstand for Menneskets Lyst og Haab; men
hvem veed det ikke, at Folk nuomstunder sædvanlig enten
nægte det evige Liv, eller tale dog saa nødig, saa tvivlsom og
saa koldt derom, at det er klart, de enten maae trøste sig med,
det er vel kun en Grille, eller haabe dog ei Stort deraf, saa hvis
alligevel, som de Verdslig-Vise sædvanlig indrømme, Lysten til
det evige Liv, og Haabet derom, er baade Stor-Seiglet paa Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
