Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
saa skedte det dog sikkert ikke, ud en at vi enten før eller ved
Læsningen kom vor Barne-Tro ihu, saa det var den, og Troens
Aand, som baade oplod og oplivede Skriften for os. Saaledes
mindes jeg grandt, naar jeg besinder mig derpaa, at baade troe
de jeg i min Barndom paa Christus, længe før jeg stavede til et
Ord i Bibelen, og ligeledes var det kun den oplevende Barne-
Tro, der førde mig til Skriften, og aandede Liv i det døde Bog
stav, saa jeg fristes ikke til at mistroe eller mistyde Herrens
Ord om Skriften, og Apostelens om Hørelsen; men vel maa jeg
forundres over den Magt, en nedarvet Fordom, trods min egen
Erfaring, har udøvet over mig. Vel har jeg aldrig tænkt, at
Skriften kunde gjøre Nogen til Christen, uden Præsten fulgde
med, saa det engelske Bibel-Selskabs modsatte Indbildning var
mig kun et sørgeligt Vidnesbyrd om Dødheden af Sammes
Troes-Begreb og kirkehistoriske Kundskab; men deels har jeg
dog indbildt mig, at en dannet hedensk Læser kunde klarlig see
af Skriften, hvad Christendom var, og deels maa jeg have havt
en dunkel æventyrlig Forestilling om Præsten og Skriften,
som en sammenvoxet Tvilling, skabt saaledes af Aanden med
et fælles Livs-Princip, at Intet uden Døden kunde skille dem
ad ; thi jeg har bestandig forudsat, som en afgjort Sag, at Præ
sten ligesaavel var død uden Skriften, som Skriften uden Præ
sten. Saaledes var det ogsaa, Morten Luther vilde have sin
Trods paa Skriften udlagt; thi han var alt for levende en Præst
til at troe, det stumme Bogstav førde Ordet, og hans Skrift-
Fortolkning blev aldrig død, fordi han, som Apostelen i Synet,
havde ædt Bogen, og propheterede af den; men han laae dog
bestandig i Strid med Fyrsten i de Dødes Rige, med Djævelen,
saavel om Troen, som om Bogen, og hverken kunde en heel
Menighed føre Striden saa poetisk som han, heller ikke var
den mindre tragisk, fordi Beskrivelsen var comisk. Denne
underlige Strid, hvorom Luther deilig propheterer, at Livet i
den tog Døden af Dage, havde desværre tit det modsatte Udfald,
og hvor man sporer Liv, der seer man Striden afbildet i det
besynderlige Forhold mellem Kingos Psalmer og Bartho
lins Theses, eller i det Hele mellem Psalmen og Dogmatiken,
der virkelig svare til den gamle Hedning-Drøm om Tvilling-
Brødrene, som deelde Livets Lyst og Dødens Kvide med hin
anden.
Det vilde føre for langt, om det end kunde lykkes, her at ud
vikle, hvorledes denne Strid nærmest udsprang af Kloster-Be
grebet om Troen og Kirken, der var et Billede af den Troendes
687 44*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
