Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
696
let, men ogsaa os skal han dog overvinde, før han trium
pherer 1
Naar vi kun veed og føle, at vor Skrift, selv naar den kjende
lig vidner om, det er alvorlig meent med Kampen, dog kun ud
gjør en ringe Deel deraf, med mindre vi maaskee personlig vove
meer ved at skrive frit imod Fienden, end ved i Ord og Levnet
at bekæmpe ham, naar vi kun veed og føle det, da kan ogsaa
vor Skrift, især saalænge vi er levende, bekjendte Personer,
være et sikkert Vidnesbyrd om vor Tro, sikkrere, jo mindre
Verden ynder den, og paa en Maade levende i samme Grad,
som Ordet er levende i os, og som vi mægte at føre det i
Pennen.
Her maae vi et Øieblik staae stille, og, saa godt vi kan, be
sinde os paa Forholdet mellem Ord og Skrift, som Erfaring
lærer os, er heel besynderligt, og lader sig endnu ingenlunde
klart beskrive, saa det er slet intet Under, at Reformatorerne
videnskabelig tog Feil derad ; men netop i vor skriftkloge
Tid maa dette Forhold dog nødvendig opredes, hvis det ikke
snart skal komme saavidt, at ogsaa vor aandelige Rigdom : vor
Tro, vor Kraft, vort Haab, vor Kjærlighed, vort Liv og vort Lys,
er kun til paa Papiret! Under saadanne Omstændigheder,
da det har vel ingen Nød, at Bøgerne skal tabe deres Værd
og Vigtighed i Læsernes Øine, maatte man vel heller gjøre
Skriften end Ordet Uret, men da det netop hører til vor Tids
Pinagtighed, at de flittige Læsere sætte en Ære i at tale som
Bøger, maa Skribenten dog ogsaa frygtefor, at hans Skrift om
Ordet, netop hvor den vandt Bifald, kunde, ved en ikke mindre
sørgelig end latterlig Misbrug, blive Kilden til et foragteligt
Ord om Skriften. Her, som allevegne, er det da kun en smal
Gang-Sti, baade stenet og tornet, som fører til de Levendes
Land, medens Af-Veiene paa begge Sider, til de Dødes Rige,
ere baade banede og brede, og selv naar vi gaae allerforsigtigst
tilværks med Beskrivelsen, maae vi ikke vente Andet, end at
vor Skrift om det levende Ords Herlighed vil blive ligesaa
misbrugt, mistydet og fordreiet, som Luthers Skrift om det
mundtlige Ords Brøst, og om Skriftens Guddommelighed; saa
det gjælder kun om, at vi selv nogenlunde holde vore Hænder
rene for Deelagtighed i fremmede Synder. Her er det ingen
lunde nok, at vi selv baade med al Flid benytte Skrifterne, og
anstrænge os for at føre Ordet i Pennen saa levende som mue
ligt; thi hvem brugde bedre sin Mund i Kirken, hvem beviste
praktisk øiensynligere Magten af den levende Røst, hvem spot
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
