Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
700
gjøre det døde Vidnesbyrd, om Bibel-Stavens Sikkerhed og
Krav paa vor Ærefrygt, levende, i det jeg vidner, at netop
ved denne Ærefrygt, og faste Overbeviisning om Skriftens
mageløs venlige Forbindelse med Troens Aand, netop derved
er Bogstav-Skriften blevet alt mere og mere levende for mig,
saa jeg tør og maa ophøie Skriften som en Bog-Stav, der i
Troens Haand ei blot understøttede min Gang, men ledte mig
vidunderlig, som Staven leder den Blinde, indtil omsider Øiet
oplodes, da jeg saae, det var naturligviis ikke Staven, men den
lille Engel: Barne-Troen, der ledte os saa sikkert, som det
kun var muligt, naar vi holdt fast paa Staven, som Engelen var
bundet til. Nu var det vist nok Synd at binde Menig h edens
Engel til Staven, thi han skal, som de smaa Børns Engle,
altid see Faderens Ansigt, og følge Børnene ved Ha an den, saa
de føle, længe før de see det, at de har en le vende, himmelsk
Ledsager, og saa de ei besværes med Kæmpe-Staven, de ei
kan bære, men understøttes paa den anden Side af en Barne-
Stav, der er en Kvist, vidunderlig udsprunget af den Store, og
voxer efterHaanden; men under den nødvendige Indskjærp
ning heraf, som jeg skylder Barne-Engelen, de velsignede
Smaae, og deres guddommelige Ven, den levende Sandhed,
Jesus Christus, der strængelig forbyder os med Staven at
spærre de Smaae, Guds Rige tilhører, den fri og levende Ad
gang til ham, under denne Indskjærpning maa jeg hverken
glemme eller dølge det Vidnesbyrd, jeg skylder Staven og
Aanden, og dermed ei blot Lære-Standen, men hele Me
nigheden, som Aanden i Samme har laant sit o i e, og Herren
sin Tunge. Vi bindes til Staven, vi ei selv kan bære,
naar vi indvies til den store Gjerning at føde Herrens Folk, og
rettelig at dele Sandheds Ord, hvad vist nok er umueligt, der
som vi ikke med Apostelen føle, at selv er vi udygtige der
til, saa al vor Dygtighed maa komme fra Gud, der ene kan
gjøre os dygtige til at være det Ny Testamentes Tjenere, ei
Bogstavens, som ihjelslaaer, men Aandens, som gjør levende;
men vi annamme aldrig denne Dygtighed, dersom vi enten
løsrive os fia Bibel-Staven, eller tænke, vi selv kan bruge den,
som en Mand sin Vandrings-Stav; thi det kan kun Herren og
hvem der føler sig forenet med ham ; men da han fæstede os
til sine Tjenere, og rakde os Kæmpe-Staven, da gav han os sin
Haand derpaa, at hans Aand, naar vi vilde troe det, skulde
være kraftig i vor Skrøbelighed, veilede os til al Sandhed, og
føre os til det forjættede Land, og paa hansOrd skal vi dri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
