Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Christendommens Sandhed
718
de, naar det tilsvarende Tunge-Maal levende tilhørde os, vilde
findes saa klare og skjønne, som de store prophetiske Grund-
Former kunde være, det er et videnskabeligt Spørgsmaal, der
vil meget til at besvare grundig, men øiensynligt er det, at hvor
Troens og Bibelens A and har omsmeltet Sprogene, der er disse
ei blot blevet bøieligere efter Bibelen, men ogsaa danneligere til
allehaande klare og yndige Former, saa Christi Aand har i
Gjerning og Sandhed beviist, det er hans Alvor med Budet, at
vor Tale skal være yndig, blomstrende, fyndig, og viselig bereg
net paa dem, den gjælder. Tilvisse er dette Bud, og Menneskets
naturlige dertil svarende Fordring, tit paa den urimeligste
Maade blevet mistydet eller misbrugt, og aldrig grovere end i
den sidste Tid, da det Naturliges, det Skjønnes, det Yndiges
og Klares Tals-Mænd syndes reent at have glemt, at Ordet
maa fremfor Alt være levende, og de Christnes Tale
fremfor Alt være christelig; men ingen Mis-Tydning eller
Mis-Brug maa gjøre os bange for at følge og indskjærpe Sand
hed, skal kun gjøre os varsomme i Udviklingen, saa vi altid
lægge Over-Vægt paa Hoved-Sagen, og advare de Ghristne
med Ord og Exempel for den Daarskab at uddanne Formen
paa Aandens Bekostning, eller at ville give sin Tale mere Klar
hed og Ynde, end der paa vort Tunge-Maal eller dog paa vore
Læ ber lader sig forene med Ordets Kraft og christelige Liv.
Det var derfor i sin rette Orden, at Morten Luther, uden at
ændse andre Begler end Aandens og Livets i ham selv, udtrykde
sig, i Sang, i Prædiken og Skrift, saa levende, som han det mæg
tede; men deels skal vi ogsaa finde, at der i hans som i alle store
Poeters Tale er en dyb og mægtig Grund-Tone, der behersker
Formen, saa den, trods alle Smaa-Bræk, dog i det Hele bliver
yndelig, og deels skal vi have den Forstand, at de prophetiske
Anførere i Tunge-Maalenes aandelige Udvikling bære saa at
sige et heelt følgende Tids-Rum i sig, der kun dunkelt og spi
rende kan gestalte, ingenlunde udfolde og uddanne sig i deres
levende Ord, der er en Kraft-Sæd paa Jorden, hvoraf mang
foldige og høist forskjellige, kun i Aanden forenelige Vexter
skal, i Tidens Løb og i Slægternes Følge, udspringe og udvikle
sig. Men deri stikker Feilen, at ligesaalidt som de ordenlige
Redskaber have de Over-Ordenliges Kald, Kraft og Livs-
Fylde, ligesaalidt skal de stræbe at efterligne, hvad de kaldtes
og udrustedes til at bearbeide, og naar derfor hos Morten Lu
thers Discipler det aandelige Ord blev langt mindre yndigt,
klart og ordenligt, end det var hos ham, da var det, fordi Di
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
