Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterskrift 1865
725
støttelse til at afvise ethvert Angreb paa deres Tankegang og
Virksomhed.
Sandt nok, at i Forsvaret af den luthersk-christelige
Præst og hans »Bibel-Læsninger«, for ei at tale om den
ulutherske Biskop, findes her ikke saa lidt, som langtfra
at kunne forsvare Andre, ei kan forsvare sig selv eller finde
noget Forsvar hos mig, men jeg vilde dog hverken udelukke
eller endevende det, deels fordi det vilde giøre Brudd paa
den livlige Sammenhæng i Tankegangen, og deels fordi det er
godt, at mine Venner og Stalbrødre ogsaa herved mindes om,
at hverken er jeg ufeilbar, ikke heller vil jeg paa nogen
Maade giælde derfor, hvad dog selv de bedste Romerske
og Engelske Bisper og lutherske Præster, ligefra Igna
tius-Brevene*) til nærværende Afhandling paa en vis
(selvmodsigende) Maade har villet, saa at, skiøndt de ingen
lunde var i Ledtog med Paven, var de dog hemmelige, det
vil her sige: uvitterlige Papister, fordi de dog, paa Grund
enten af deres Indvielse eller af deres Skriftklogskab,
eller af begge Dele, halvveis skildte sig personlig fra
Menigheden og vilde mere være dens Herrer end dens
Tj enere.**)
Da dette imidlertid bestandig vil være en Fristelse for
Menighedens »Profeter, Hyrder og Lærere«, indtil de virkelig
blive, hvad de kun har drømt, de var: »Apostolikere«, saa
tør jeg ikke undlade i en Efterskrift at indskærpe mine gode
Venner Aarvaagenhed ; thi vel har jeg andensteds gjort det
med Flid***), men det beroliger mig ikke, og desuden maa jeg
ogsaa tænke paa j ævn-christelige Læsere, der ikke blot
kan stødes, men ligesaa let forvildes eller forknyttes ved Utyde
ligheden af det Skiel, der vel er sat, men kun daarlig sat mel
lem Herrens eneste Saligheds-Midler »Daaben og Nadveren*
og »Indvielsen« af Bisper og Præster, som, hvad den end
ellers kan være, dog har været hele den selvgjorte Aandelig
heds (Geistlighed), baade Bispedømmets, Pavedømmets
og Præsteskabets Skalkeskjul og maa, saalænge Haands-
Paalæggelsen betragtes som en Indstiftelse af Herren
*) Ignatius-Brevene er et Efterladenskab fra den gammelgræske Kirke,
hvis Ægthed vi maae lade staae ved sit Værd, men hvis Bispe-Krav paa
aandeligt Herredømme over Herrens fri Menighed vi maae forkaste.
**) Man sagde nemlig aldrig: Præsten i Menigheden, men: Præsten og
Menigheden, og sædvanlig: Bispen over eller dog for Menigheden.
***) I Afhandlingen om »Det evige Livs-Ord af Vorherres egen Mund til Me-
nigheden.* Kirkelig Samler B. 6 og 7.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
