Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christi Kirke
42
Hvo som Aanden slog ihjel,
For dens Navn og Gods at arve,
Hvo som, skiøndt al Verdens Træl
Blænder Folk med Friheds-Farve,
Hyle maa, nåar Liv og Aand
•>
Sønderrive Dødens Baand!
Hade maa mit Jubel-Aar,
Hvo der veed, som hver en Pave
At han er, nåar Aand opstaaer,
Kun en Orm i Bogstav-Grave,
Og har dog, med Støv i Mund,
Sat sin Stol paa Aandens Grund!
j
At mit Klippe -Fængsel brast,
Det skal blege Munde sige,
Saa del, bradt og vidnesfast,
Spørges til de Dødes Rige;
Men før Dødning-Folket tro’r,
Det afsværger selv sit Ord!
Vel, nåar med det Torden-Ord
Vidnerne for Raadet komme,
Grues lønlig trindt om Bord
For den Stærkes Straffe-Domme,
Dog om mig det lyde maa,
Som om Ham, jeg venter paa:
Liden Løgn er Pligt i Nød,
Har sig selv han overlevet,
Er han jo saagodtsom død,
Siger kun, som der staaer skrevet :
Hans Opstandelse er Pral,
Han af Graven sig kun stjal!
Saa skal, i de Dødes Land,
Sagnet gaae for rede Penge,
Og dets Gienlyd over Strand
Selv i Norden have Giænge,
Saa jeg kiendes allerbedst
Paa den Danske Jubel-Fest!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
