Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed
51
Tjeneste med at slagte Kjættere, og omvende Hedninger med
Sværd-Slag, men siger ikke Herren, at de der ihjelslaae os, skal
ogsaa mene, de gjør Gud en Tjeneste dermed, men at det kun
er saa, fordi de kjende hverken Faderen eller Ham: kjende
hverken Gud i Kjærlighed eller i Sandhed, og maa ikke
det Samme være Tilfældet med os, nåar vi gaae paa Hedningers
Veie, og vil ære vor Gud med Menneske-Offere, eller med en
løgnagtig, hykkelsk Priis ! Vist nok har Mange ogsaa tænkt, at
nåar man slog den christelige Troes Modstandere og Forfalskere
ihjel, eller nødte dem til at hykle Christendom, da skulde deres
Børn og Etterkommere vel efterhaanden blive oprigtige Christne,
men var end denne forvovne Regning rigtig, saa blev det jo dog
lige vist, at vi maae ikke gjøre Ondt, for at der kan komme
Godt deraf, og nåar Hedningerne paa samme Maade vilde for
svare deres Vold imod os, havde de aabenbar slet ikke mere
Uret end vi ; men at Regningen tillige er aldeles feil, det lærer
Historien ; thi dersom Hvad Christendommen kalder Vantro og
Overtro kunde med Tiden falde bort af sig selv, eller dog ved
lang Underviisning forvandles til christelig Tro, da maatte
denne, saavel i det Hele, som da især i de protestantiske Lande,
have været i bestandigt Tiltagende, og Troen altsaa viist sig at
være langt almindeligere i det attende, end i det sextende
Aarhundrede, som vi dog Alle veed var langt fra at stadfeste
sig. Betænke vi Sagen lidt nøiere, maae vi vel ogsaa finde, at
Regningen grundede sig paa en sørgelig Blindhed for Menne
skets og Troens fri Natur, og det undrer os slet ikke, at det,
gjennem mange Ledd med Magt underkuede, tilsidst endog hos
Mange uvitterlige Nag til Christendommen, udbrød, da Baandet
løsnedes, ved første Anledning, i det attende Aarhundredes al
mindelige Kirke-Storm!
Det var da altsaa Frugten af Sværd-Omvendelserne, af Kjæt
ter-Baalene, af den bagvendte Kirke-Tugt, hvormed man ei
vilde skille de Vantroe fra sig, men smede dem til sig, af theo
logisk Censur, og af den materialistiske Indbildning, at man
ligesaavel kunde tvinge Folk til at troe paa Christus, som til at
lære deres Christendom, hvad her naturligviis er det Samme
som de Christnes Catechismus ; det var Følgen af den uchriste
lige Tvang, man gjennem mange Aarhundreder, under afvex
lende Skikkelser og Paaskud, havde øvet, for at faae Huset
fuldt, det var Følgen, at Huset i en Haande-Vending blev saa
godt som tomt, og ravede synkefærdigt paa den ny, uforsvarlige
Grundvold, herskesyge, egennyttige, eller dog kortsynede og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
