Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed
Tro, enten Magt til at undertrykke eller Leilighed til at forlokke
vore Troes-Forvandte, ligesaalidt som vi kan unde nogen Anden
vore Hustruers ægteskabelige Kjærlighed, eller taale, at Nogen
indprænter vore Børn Had og Foragt imod os. De alvorlige,
nidkjære Præster af begge modsatte Partier maae derfor nød
vendig stræbe at holde deres Modstandere fra Lære-Embedet i
Stats-Kirken, skjøndt Christne naturligviis ei kan bruge
samme Midler dertil, som deres Modstandere; thi man maa an
tage, der findes Christne og Uchristne i alle Sogne, der vexelviis
udgjør den herskende Kirke, eftersom det ene eller det andet
Parti har Sogne-Præsten paa sin Side. Hvor nu Geistlig
heden, meer eller mindre raader for at complettere sig selv, og
nogen Indflydelse derpaa har den altid i Stats-Kirken, der vil,
for nærværende Tid, de der er bekjendte for nidkjære gammel
dags Christne vanskelig komme ind i Lære-Embedet ; thi selv i
Danmark, hvor Geistlighedens verdslige Indflydelse dog, Gud
skee Lov! er mindst, veed jeg, af egen Erfaring, det kan være
et Vidunder, kun en sandhedskjærlig Enevolds-Konge har Magt
til at skabe. Heraf udspinder sig nu den uendelige Kiv om
Lære-Bøger og Bitualer, som det ene Parti naturligviis vil have
saa meget, og det Andet saa lidet christelige som mueligt, og da
det christelige Parti, med Stats-Lovene for sig, her har For
delen, stræber naturligviis det Modsatte at tilintetgjøre den, ved
ikke at følge de befalede Forskrifter, hvad de christelige Præ
ster igjen nødvendig maae høirøstet laste, da det Befalede er
alt det Christelige, deres Troes-Forvandte faae at høre, hvor de
have vantroe Præster ! Er det ikke dog aabenbar umueligt, at
denne Strid kan jævne sig selv, uden derved, at de, der ei kan
være i een Kirke, faae hver sin, og hvor Staten ikke vil tillade
den kirkelige Skilsmisse af uforenelige Dele, der vil den vist
nok, efter Historiens troværdige Spaadom, komme af sig selv ;
men da maa jo Staten enten bagefter give den Tilladelse, der,
for at gjøre Skilsmissen lovmæssig, maatte gaaet forud, eller
forfølge rolige, samvittighedsfulde Undersaatter, fordi de gjor
de, hvad de, for Samvittighedens Skyld, ei længer kunde lade,
og hvad det havde været Statens eget store Gavn betimelig at
tillade. Længe kan det nemlig ingensteds vare, før de fra Lære-
Embedet udelukte troende Boglærde maae ynkes saa inderlig
over de Smaae, som troe paa Herren, men daglig meer forlok
kes og forarges, at de, hvad saa end derved maatte voves, derfor
lides, tale Ordet frit til hvem der vil høre, og hvilken Trang
man selv i Lære-Embedet kan føle til at undflye det kirke
Grundtvigs udv. Skrifter. V. g 5 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
