Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Religions-Frihed
67
Morgen, og at en statsklog Øvrighed vist ikke vil laane Øre til
de Snakkere, der, nødvendig af blot egennyttige eller dog smaa
lige Grunde, modsætte sig en Skilsmisse, der aabenbar er uund
gaaelig, saa det kun er Spørgsmaalet, om den skal knytte de
Christnes Hjerter endnu fastere til den bestaaende Forfatning,
eller bortstøde dem fra den. Alligevel undrer det mig paa ingen
Maade, at den verdslige Øvrighed allevegne er seen til at indsee
Skilmissens Nødvendighed; thi Sjæle-Sørgerne skulde jo
rimeligviis være de Første, der talde Religions-Frihedens Sag,
og udviklede, at den bestod ikke i Frihed til ingen Religion at
have, thi den kan man tåge sig selv, men tvertimod i Frihed til
at have en, og være den bekjendt for Gud og al Verden, og nåar
nu Mængden af Stats-Kirkens Sjæle-Sørgere, langt fra at til
raade en saadan virkelig Religions-Frihed, snarere udraabde
den for en Lande-Plage, sandelig, da var det intet Under, om
denne Frihed allevegne, som i Frankrig, kom til at regne sine
Aar fra Statens Undergang. Kun derfor er det nødvendigt, ret
omhyggelig til alle Sider at udvikle en Sag, der ellers for det
uindtagne Øie er soleklar, kun derfor er det nødvendigt, ogsaa
at undersøge, hvad Følgerne rimeligviis maatte blive af den
kirkelige Skilsmisse, der imidlertid, hvordan saa end Følgerne
blev, er lige uundgaaelig. Her overlod jeg helst en historiekyn
dig, erfaringsklog Jurist Pennen, da han meget bedre end jeg
kunde vise, hvor fordeelagtig Religions-Friheden i den christne
Tid, trods alle Hierarchers gruelige Spaadomme, har været, og
hvor naturligt det er, at Øvrigheden aldrig har bedre Fred en
ten for herskesyge Præster, eller for urolige Hoveder, som, i
Mangel af Andet, vil fuske paa Regjerings-Handværket, end
nåar den sætter Præster mod Præster og aabner alle dem, der
enten have et eget Hoved, eller vil dog synes saa, en Løbe-Bane,
der ei koster Staten meer, end den altid nødvendige Aarvaagen
hed, og udvikler en Sum af Kræfter til dens Tjeneste, hvorom
man aldrig før havde drømt. At Saadant, og dermed den i vore
Dage saa uundværlige Stats-Konst, at forebygge Omvæltninger,
ved, uden selv at tabe det Mindste, dog at give de Misfornøiede
Meer, end de, ved det heldigste Vove-Spil paa deres Hals, kunde
vente at vinde, det kunde, som sagt, en ordenlig historisk, er
faren, klarøiet Jurist udvikle langt bedre end jeg, og det skik
kede sig bedre for ham, da det klinger lidt verdsligt fra en
Præste-Pen: men, desværre, synes vore Dages bedste juridiske
Skribenter, udenfor England, hvor man ingen Trang føler
til at bevise hvad der beviser sig selv, at være langt mere for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
