- Project Runeberg -  Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte Skrifter / Femte Bind /
70

(1904-1909) [MARC] Author: N. F. S. Grundtvig With: Holger Begtrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om Religions-Frihed
70
Tid, efter et Aarhundrede som det Attende, der med mageløst
Held arbeidede paa at forvirre Begreberne ei blot om Christen
dom og Historie, men om alt Aandeligt, først og sidst om Fri
hed og Menneske-Rettigheder, om Stats-Konst og borgerlige
Forhold ! Har vi selv arbeidet os nogenlunde ud af den grænd
seløse Forvirring, maae vi jo saameget bedre vide, hvor vanske
ligt det er, og, langt fra i denne Henseende at gjøre store For
dringer til dem, der have det i vore Dage usigelig svare Kald at
styre forvirrede, indvortes halv opløste Stater klogt, være saare
glade, nåar vi paa enkelte Hoved-Punkter, hvor Alt hvad der
kan klare støder sammen, kan afvinde dem en Times Opmærk
somhed paa Andet end de løbende, fra alle Sider sammenpres
sende, tildeels aandsfortærende Forretninger. Hertil maa den
billige Skribent indskrænke sine, naturlig udsvævende, Ønsker
og Forhaabninger, og dertil har Historien tidlig lært mig bo r
gerlig at indskrænke mine; men hvad jeg først i den senere
Tid begynder at lære, er, hvorledes en Skribent, med præste
lige Ønsker og poetiske Forhaabninger, skal udtrykke sig, nåar
han ei vil misforstaaes, i en Tid, da man egenlig ikke har
andet Udtryk for Aandens Flugt end Sværmeri, og i et Land,
hvor man gjerne hos Skribenten forudsætter Lyst til, strax, saa
vidt mueligt, borgerlig at realisere enhver yndet Idee.
I det jeg derfor optræder for Religions-Friheden, som
Noget, hvis borgerlige Realisation jeg anseer for übetinget nød
vendigt, overalt i den protestantiske Christenhed, hvor Staterne
vil gjenfødes, eller dog undgaae Opløsning, maa det nødven
dig være min Bestræbelse, at oplyse Sagen fra alle Sider, saa
dens Rigtighed maatte, om mueligt, blive alle opmærksomme
og veltænkende Læsere indlysende, hvormeget de saa end kan
have imod det Stade, hvorfra jeg i Grunden betragter Alt. At
jeg, i dette Stykke, har Christendom og sund Fornuft paa min
Side, det maae udentvivl selv de indrømme, der ellers ansee
min Christendom for Fanatisme, og min Fornuft for Galskab ;
men derpaa tør jeg dog ei regne synderlig, da jeg baade veed,
at vor Tids Philosopher til Huus-Behov ikke tåge det saa nøie
med at modsige sig selv, nåar de ellers maatte give deres Mod
standere Ret, og veed tillige, at forulykkede Realisationer af
skjæve Ideer, som dog skal gjælde for guddommelige, har ledt
Mange til det smukke Resultat, at hvad der i Theorien er alde
les rigtigt, kan i Praxis være splittergalt, og at følgelig ogsaa
den splittergaleste Theorie kan praktisk være aldeles rigtig. At
jeg i dette Stykke har Universal-Historien, altsaa hele den dan-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:30:18 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nfsgudv/5/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free